Quantcast
Channel: Høneballehaven på Samsø og Hellerupvej på Fyn
Viewing all 2961 articles
Browse latest View live

3 år er gået

$
0
0
I går var det tre år siden,  jeg startede bloggen op. Det var op af bakke, jeg kunne ikke tage billeder selv, det fik jeg heldigvis lært, øvelse gør meget. Ingen faste læsere, jeg har arbejdet hårdt for at få dem, men nu har jeg heldigvis 191 faste læsere. Jeg tror nu ikke alle, der står på listen læser med, til gengæld tror jeg, at mange andre gør, det er jeg meget glad for. I skrivende stund har der været 267.843 sidehenvisninger, jo mine indlæg bliver heldigvis set af en del, det er jeg også glad for.
Solnedgang fra i aftes. Jeg elsker solop- og nedgange og at tage billeder af det, men det kan I vist ikke være i tvivl om.
Jeg har i øvrigt lige meldt min have til Havefestivalen 28. og 29 juni. Desuden har jeg åben have iflg. aftale fra 1.5.-30.9. så kom glad og se min have, men ring først og aftal med mig.

Dette er mit indlæg nr. 1126, for mig er det at blogge en livsstil, jeg holder meget af det, og betragter det som mit arbejde. Der skal helst udgives et nyt indlæg hver dag, derfor bruger jeg mine arkivbilleder meget. Jeg tager forår og sommer ca. 70-80 billeder dagligt.


Flere har bedt om at se oversigtsbilleder fra min have.

Så her kommer lidt af hvert

men vi skal også have lidt forårsbilleder fra i går
Den lille busk, der hedder Hasselbror/Corylopsis er tæt på blomstring
 De gule krokus i går morges
og om eftermiddagen efter solen havde skinnet lidt
 og her de lyseblå med regndråber
og let åbne efter solens stråler
 Jeg har mere forårslyng, denne er flot grøn, snart blomstrer den med hvide blomster
her er en anden med hvide blomster og mørkere løv
Muscari ved indgangsdøren er snart klar til at blomstre
Jeg kan huske, at Marie på Hortofilia viste sin Helleborus Multifidus, den har jeg også, men den er ganske ny, så ingen blomster i år.
 I går flyttede jeg en anden farve klokkeranke til klokkehøjen, det ser da flot ud.
Her ses højen fra bagsiden. Grunden til, at højen virker bar er også, at jeg har klippet alle gamle blade af, for at de nye ikke skal få svamp. Bladene er jo et fint bunddække hele året.
Til slut en rose - håber I må få en dejlig weekend med masser af solskin.
Jeg er netop hjemkommet fra en tur til Horsens (3 måneders syn af bilen) der kom da lidt planter i kurven, det må I høre om i morgen.


Solskin motiverer

$
0
0
Ja det har været det dejligste vejr i dag, ren nydelse, så jeg har været i haven det meste af dagen, og jeg er derfor blevet bagefter med "mit arbejde" :)

Skønt vi var oppe 7.15 i dag, var det ikke tidligt nok til at tage billeder af solopgangen, heldigvis havde jeg den fra i går, som I ikke har set.
Hver dag har jeg gået rundt og tænkt: jeg kan lave det og det og det, men det blev ikke rigtigt til noget, men så kom solen frem, og jeg fik lavet en masse. Bl.a. luget græstotter op og gødet roserne med naturgødning, og bagefter arbejdet gødningen ned i jorden.
Nu må jeg hellere røbe, hvad jeg købte i går i Horsens. Ser I bilcenteret ligger lige op af Bilka, så det var jo oplagt at fordrive tiden der, mens bilen blev ordnet.
Hornvioler var vigtigt, 2 pæoner og en iris blev det også til.
I Bilka var der også en kamelia til bare 79 kr. med fine knopper
Camelia Brushfield Yellow, den er da ualmindelig yndig, jeg glæder mig til den blomstrer. Billedet er lånt på nettet
Jeg tror dette her er en Juno iris, den hedder Bucharica, så vidt jeg har kunnet læse mig til er det en Juno, den har en fin duft.
Leucojum/Hvidblomme fik jeg også fat i, de kostede kun en tier pr. stk.
De to pæoner var Nymphe og Wladyslawa,
Wladyslawa (billede lånt på nettet)
og her Nymphe, jeg kan godt lide de enkelte pæoner, har jeg fundet ud af. (billede lånt på nettet)
og en iris Snow Queen (billede lånt på nettet)
Da vi var færdig i Bilka tog vi til Kvickly
mens vi sad og spiste, fik jeg øje på denne her, så jeg måtte ud og kigge. Det var en Prunus incisa
Kojou- no- may med de fineste små blomster, den måtte jeg også eje. 69 kr. såmænd :)
Jeg synes bestemt, jeg gjorde nogen gode køb.

Som sagt har der været det dejligste solskin i dag, det tog jeg et par billeder af


De fine krokus kan godt lide solen, så nu lukker de op for herlighederne.
Jeg tog også lige billede af et par rådyr på marken bagved her i morges.
Lidt fra arkivet, kan der også blive plads til
 23.6.
 21.7.
5.8.
 også om efteråret er der smukke kig ind i haven
her er vi nået november og næsten samme motiv, som billede nr. 12
Opstillingen på den ene kævle blev ændret lidt, så den gule iris og et par hornvioler kom til at stå sammen med ranunklerne.
God lørdag aften, nogen af jer skal nok se Grand Prix, jeg kigger også lidt med.


Krokus, krokus og helleborus

$
0
0

Det er vist mest krokus og helleborus, vi ser rundt om på bloggene i øjeblikket. De er så smukke, nu hvor de er sprunget ud på grund af det lune vejr.
Solen var lidt bleg til morgen, men heldigvis blev det rigtig dejligt vejr, der er nok ikke mange havefolk, som ikke har røde kinder og ømme muskler her til aften. På et tidspunkt stod termometret hos os på 14 grader, jeg glemte at kigge igen. Det har været en fantastisk dag, vi har spist frokost og drukket kaffe i pavillionen, der var lunt og dejligt.
Min nye prunus med et par fine blomster
Jeg har luget og fjernet blade i skoven, jeg nåede knap halvdelen, det er hårdt arbejde, som foregår på knæ, jeg kan ikke holde ud at bukke mig.


Man ser meget mere, når man er i øjenhøjde med planterne.
Der var masser af nye vintergækker, erantis og krokus spirer på vej, så der bliver endnu flere de næste år.
mange af jer viser smukke krokus for tiden, her har jeg lige en enkelt, ellers står de i store klynger.



hos mig står mange af dem i store klynger, mon ikke det er på tide, at jeg tager mig tid til at dele, så jeg kan få dem endnu flere steder i haven.



læg mærke til hvor mange forskellige, der er i denne gruppe, de må have blandet sig.
Til sidst en stakkels lille overanstrengt humlebi, den var fuldstændig dækket med pollen.
Katharine Hodgkins kan endnu
R. Olive er stadig ikke sprunget ud
 Mine helleborus er ved at blomstre
 Den dobbelte er stadig så smuk
Lige nu venter jeg på denne her, som plejer at lave et flot show.
Spejlbassinet står så flot udenfor pavillionen
Et kig ud over haven, mens den endnu mangler lidt fylde.
Rigtig god søndag aften til jer :) en herlig dag er slut.

Nærved og næsten

$
0
0
Også i dag har det været en herlig dag.
Påskeliljerne er næsten sprunget ud, men også kun næsten og kun denne klynge.
Solopgangen fik jeg ingen billeder af, for jeg havde ikke taget kameraet med på morgenturen, da jeg kom hjem var det for sent, men flot var den, så jeg ærgrede mig lidt.
Jeg fik et flot billede af vintergækkerne, det er ikke så meget dem, vi viser nu, men de står fint endnu.
her kunne man fristes til at tro, at det er rhodoen, som har knopper, men det er det ikke. Det er hejrenæb Erodium pelargoniflorum. Den har stået fint grønt hele vinteren, kun den korte periode vi havde frost, faldt den lidt sammen.
Cyklamen fra Anne, den står fint, der er flere andre steder.
Her et billede af nordbedet med det fine fad med hornvioler

Klokkehøjens påskeklokker
Den første knop i R. Isolabella viser farve
Scillaen er forøvrigt også sprunget ud.
kejserbusken står stadig flot
Dejligt med ekstra solskin i haven, de er så smukke de gule krokus
Et lille kig ind i skovbedet, hvor jeg har arbejdet hele dagen, nu begynder det at hjælpe. Min ene løvfældende rhododendron står fyldt med frøstande, som drysser, når jeg ryster grenen. Gad vide om jer, der fik frø af den, har fået frø på det rigtige tidspunkt?
Stæren var på besøg, den var sulten.

Der var igen ranunkler i Netto, så der røg to i kurven, det er de nederste på hver side af irisen.

sådan ser det ud nu på hver side af døren. Jeg har stillet Prunus kojou-no-mai bagerst, så jeg kan nyde den, når jeg går ind af døren.
Det var lige sent nok at tage billeder af solnedgangen, men det gik da nogenlunde

Et par billeder fra arkivet kan det også blive til i dag:

Disse to er fra juli måned

 og fra august
Til slut et billede fra en diset morgen taget fra vejen ind i haven.
God mandag aften

En hyldest til vores dejlige ø, Samsø

$
0
0
Jeg har været på en tidlig morgentur og nydt den smukke solopgang, havet, golfbanen og rådyrene.
Har du lyst til at komme med på turen, skal du være velkommen.




Det var den skønneste morgen, jeg startede hjemmefra kl. 6.20. Ingen lyde ud over naturens hørtes, ingen biler ingenting, hundene og jeg var helt alene i verden for en tid.






Ved havet var der også smukt og stille, der var rimfrost i græsset og stille bølgeskvulp
Jeg gik op her ved sommerhuset


En dejlig oplevelse
Fra golfbanen er der en fin udsigt til Besser kirke
 på turen hjem igen så jeg en del rådyr, her i løgbunken

 to der stanger
og nogen der kikker
Lige inden jeg når hjem er der en fin udsigt til Besser Kirke
Vel hjemme igen efter en dejlig tur, jeg håber, I har nydt den, jeg gjorde i hvert fald.

Det var så det - og billeder af alt muligt

$
0
0
Det var en kold morgen
Det var en kold morgen
med en smuk solopgang

Da Bent tog sin sidste tur på arbejde. Nu er det slut med det, fremover kan han gå og hygge sig med mig herhjemme, han er dog arbejdssøgende fra 1.4. til udgangen af december. Nu varer det nok ikke længe, inden han går i gang med vildthegnet.
Jeg nød den smukke morgen og solopgangen, hvis du ikke har set mit indlæg, som jeg har lavet tidligere i dag, kan det ses her
Klokken 10 gik jeg i haven, her har jeg luget resten af skoven i dag. Det var lunt og dejligt stille, fuglene sang
og heldigvis kunne jeg nu høre summen af bier.



De sværmede hen over de smukke krokus, så der måtte tages lidt flere krokusbilleder.

Lidt flere påskeliljer er sprunget ud nu

R. Olive klarede heldigvis natten uden at tage skade, i nat har den fået dyne på, det er nu meget godt, den har været så længe om at blomstre i år.
Der var smukt i haven til morgen med solen lige ind.
Jeg har taget over 100 billeder i dag, jeg gemmer lidt til i morgen.
Men solnedgangen får I lige med.
Fortsat god aften.

Den første dag gik godt :)

$
0
0
Endnu en dejlig solskinsmorgen, solopgangen var ikke så smuk som i går, eller også var jeg ikke tidligt nok oppe, til trods for at jeg stod op 6.30.
Vi bor i et hul, så det ser flot ud, når solen kommer op over bakken.

Bent var flittig fra morgenstunden, han gik straks i gang med at få hjørnestolper i jorden.
Han nåede to, det var hårdt arbejde, han er lige før, han ønsker sig tilbage på arbejde :)
Men se nu her:
Han kan også bruge klikfingeren her på Vivara
 Se lige her, er den ikke flot?
og her er den hængt op, gæt hvem der skal bo i den.
Eller hvad med denne her?
Vi havde gode lange pauser i pavillionen både til frokost og eftermiddagskaffe, men kontormanden er alligevel lid øm her til aften, det forstår man jo godt. Ikke fordi han ikke er vant til at lave noget, men det er alligevel anderledes.

Også i nat havde vi frostvejr, det var helt hvidt derude.
De fine krokus kunne ikke lide frosten

men ranunklerne klarer frosten flot
jeg nyder dem hver gang, jeg går ud og ind.
Denne fine iris er dukket op midt i en påskeklokke
Der er allerede blomster i denne græs
Erodium Pelargoniflorum blomstrer flot nu
Træpæonen er nået pænt op, der er to knopper i den hvide, men ingen i de andre.
Påskeklokkerne blomstrer flot, der mangler dog stadig et par stykker, som endnu ikke er i blomst
 her er den grønne
 og den dobbelte
 en nyudsprungen indvendig
 og udvendig, smukke årer
 en ny mere indvendig
og udvendig.
Til sidste et billede mere fra solnedgangen i aftes
God onsdag aften

Fuglekasser

$
0
0
Nu må vi hellere finde ud af, hvem der skal bo i fuglekasserne. De to i siderne er ganske rigtig svalereder til bysvaler.
De små kasser på hver side af "krukken" er til rødhals og gærdesmutte
Men hvem skal så bo i denne her, jeg kan godt forstå, at mange af jer gættede på bier, når man ser alle de små huller.
Se nu så fint, Bent har hængt den op
planen er, at den her lille stær skal flytte ind, så må vi se, om den vil det. Gitte gættede rigtigt, som den eneste. Det er et stærebo.
Det var lige sent nok at tage billeder af solopgangen, men på morgenturen tog jeg dette billede ude fra vejen.
Rådyr fik jeg også billede af, det er ret svært at tage gode billeder, når man zoomer ind, og to hunde rykker i snoren, men det gik da meget godt :)
Da jeg kom tilbage, sad jeg her på bænken og talte i telefon med min yngste søn, jeg måtte lige tage et billede, om kort tid er der helt dækket den vej, buskene er ved at være for høje.
fra bænken kunne jeg tage billede af brogetbladet judaspenge som jeg har fået frø af fra Bente Elmbjergs Eden. Den er rigtig fin.
Da jeg kom ud til klokkehøjen, sad der en humlebi og mæskede sig i påskeklokken.
 I klokkehøjen står denne fine påskeklokke, den ser meget mørk ud nu, så jeg er spændt på at se den udsprunget.
Sternii er også tæt på udspring nu.
peberbusken er næsten sprunget ud nu, den er så fin i solskin.
Trælupinen er godt i gang igen
Magnoliaknopperne er store og flotte, ikke mindst op mod den blå himmel
En tur i skoven, som stadig er lidt bar, men der er store fine knopper både her og der
Her er den løvfældende Luteum Basta, alt det brune er frø, der er virkelig mange.
I dag opdagede jeg at stenbedsplanten var i blomst
Jeg købte en crysanthemum i dag, så jeg lavede lidt om på den hvide opstilling her, og plantede to af primulaerne ud i et bed.
Nu må vi se, om det bliver til at tage billeder i morgen, det bliver nok ikke nemt med det vejr, de lover.
God torsdag aften.


Stilhed før stormen

$
0
0
Igen i dag blev det en dejlig dag, slet ikke som forventet. Stille vejr fra morgenstunden, så man kunne sagtens komme i haven. Det var ellers ikke lige planen, da en søn og en svigerdatter kommer hjem, så der skulle lige gøres lidt rent og ryddes op. Men jeg nåede heldigvis det hele, og der var dejligt derude.
Særlig meget solnedgang blev det ikke til

men himlen var flot alligevel
Kejserbusken stod flot endnu i går, idag var den ved at se lidt trist ud
R. Olive derimod kunne ikke lide at være lukket inde under dynen (som selvfølgelig var fiberdug), den bliver vist ikke rigtig pæn i år.
Heldigvis har den ikke taget skade længere nede, så måske en dag vil den blomstre, men den er ikke meget for det.
Ribes er lige før blomstring
Perlebusken står med fine knopper
Storkenæb breder sig rigeligt, men her i foråret er jeg glad for dem, de er så fine, når de står som små grønne tuer.
De hvide dobbelte primulaer blev plantet ud mellem de blå primulaer i regnvandsbedet
 Mine trillium er ved at dukke op
Billedet blev ikke helt godt, men man kan da se, at det er en trillium
også en Fritillaria fik jeg et billede af
Hasselbror er nu tæt på blomstring
De fleste af roserne ser sådan ud, det er jo flot, men det kribler i fingrene efter at klippe dem, men jeg styrer mig lidt endnu.
 Fine knopper i den dobbelte påskelilje
Her titter en lille tete a tete frem
Knopperne i påskebedet er på spring, nu varer det ikke længe, inden det er helt gult.
Muscari er tæt på udpring
Morgenbillede af min chrysanthemum, den kunne sagtens holde til at stå ude i nat.
Jeg vil ikke kalde det storm endnu, men det blæser godt nu, måske bliver det ikke så slemt her, men der er rigelig vind nu.

og Bent? Ja han er flittig, den ene side af hegnet er lavet nu, der kommer billeder i morgen.
God weekend og god fredag aften.

Påskeklokker og lidt andet

$
0
0
Jeg har plukket påskeklokker ind, det blev ikke nogen succes. Til trods for, at de kom direkte i vand og blev prikket med en nål senere, ja så gik der ikke lang tid, før de fleste af dem hang med hovedet. Hovederne blev i stedet lagt i en lille glasskål med vand.

Heldigvis står der mange i haven, jeg tog kun nogle få ind. Jeg har flere klynger, det er ikke kun i klokkehøjen de står.
Den dobbelte står ved R. Olive, så jeg bliver tit fristet til at tage billeder af den.
 Disse står i skoven, købt hos Spiren for nylig
Denne her er ganske fin, det var den, der blev flyttet for en måneds tid siden
Bent arbejder flittigt med hegnet, han blev færdig i går.
Her er så det færdige resultat på den ene side af haven op mod diget
Hvis Bent ikke kan finde noget at lave i vores egen have, går han ind på nabogrunden. Han har efterhånden fået ryddet godt op derinde.
så vi har udsigt til marker og kirke
Han har også sat fuglekasser op derinde. Det er ikke vores grund, men dem der ejer den, bruger den ikke, så vi har fået lov at rydde op derinde, det giver mere brænde til os og altså mere udsigt.
Der inde fra kan man se bagsiden af nordbedet og selvfølgelig huset
2.12.2012 så det sådan ud på grunden, vand, så meget vand at da isen tøede løb der vand helt ind til vores hus.
Derfor har Bent drænet og pumpet vand væk, så nu kan han gå ind i skoven og studere fugle og hygge sig i lidt vildnis og skov.
Der er mange brombær og selvsåede mirabelletræer og buske, samt masser af brændenælder, derfor hører vi mange forskellige fuglestemmer der inde fra. Nogen år var vi heldige at have nattergalen på besøg. Rådyrene kommer også derinde og går direkte ind i haven, den del af haven kan vi ikke rigtig lukke af for. Det bliver for omfattende.

 Det er denne del af haven, den oprindelige have til huset.
Det har blæst godt, det kan tydeligt ses på rhodobladene
Det første bed i skoven, her står ambassadøren, Olive og den dobbelte helleborus

Nu blomstrer min prunus rigtig flot Prunus incisa Kojou-no-mai
Fortsat god lørdag, jeg svarer først på kommentarer sent på aftenen eller i morgen.



Nabogrunden og en tur rundt om huset

$
0
0
Jeg har kun været på rundtur i haven i dag, det blæser stadig en hel pelikan ligesom alle andre steder i landet, tror jeg. Det er ikke meget ved at gå derude, når det blæser så meget, desuden havde vi stadig de unge mennesker på besøg.
Det første vi ser, når vi går ud af vores indkørsel er dette her område, som er beplantet med vin. Det er forholdsvis nytilplantet, så der er ikke høstet druer endnu.
Dette er vores vej ud til den asfalterede vej, der går til højre op i Langemark by.
Udsigten fra vejen ind mod huset og værkstedet/garagen.
Til venstre for vejen er der brakmark, som giver masser af tidsler og mælkebøtter til sommer.
Udsigt fra vejen ind i den store have
Her har vi asfaltvejen og en klynge huse bagved, grunden som Bent får lov at rydde op på hører til huset med den hvide gavl. Som I nok kan se, er der ret langt fra deres hus ned til deres grund, og de bruger den ikke. Da vi flyttede ind i 1999, brugte de af og til grunden til deres heste. De har ikke heste mere, men tror at deres hus er mere værd, hvis de beholder den grund, derfor vil de ikke sælge den til os, men vi må som sagt gerne bruge den, hvis vi har lyst.
Går vi den modsatte vej op langs med grunden, ligger der her en grund mere, som heller ikke bliver benyttet, det er også deres. Der gik en gang får på den mark, altså endnu en brakmark.
Længere oppe har de endnu en grund, herpå ligger en affaldsstak, som vi alle er glade for at benytte. I kan se vores hus i baggrunden. Alle disse grunde er fra den gang,  man havde nogen jordlodder uden for byen, hvor man kunne dyrke sine afgrøder.
Mod nord mellem huset og Bents ekstra grund har han sit brænde, her står han og kløver det.
Vi fortsætter rundt om haven, nu er vi inde i den store have. Bagved er der dyrkede marker og et sommerhus, som kun er i brug om sommeren.
Til venstre for asfaltvejen er bygget et nyt hus.

Her er vi gået ind på Bents skovgrund for at besigtige den
 lidt mere af skoven
her er vi på den anden side af skoven, hvot der også er marker og udsigt til Besser kirke.
 Hele vejen rundt er der mirabeller
som blomstrer lige nu eller er tæt på at blomstre
Det var en lille rundtur omkring huset og lidt om, hvorfor nabogrunden ikke bliver brugt.
Den har en gang været brugt til grønsagsdyrkning, men det er længe før, vi flyttede hertil.

Lidt blomster skal vi også se

Jeanne D´arc er endelig sprunget ud
Jeg har fundet lidt flere trillium, de er lidt svære at tage billeder af
Porcelænshyacint er lige begyndt at blomstre
R. Isola Bella er tæt på blomstring nu. Håber den er mere villig end R. Olive
 lidt stemningsbilleder
fra en meget blæsende dag med lidt solskin
Ranunklerne havde besøg i dag i solskinnet.
Nu er det gråt og ikke særligt indbydende. De unge er på vej til Sjælland med færgen, en skøn weekend er slut, det var dejligt at se dem.
Fortsat god søndag.

Mere blæst og mere rundtur

$
0
0
Igen i dag har det blæst voldsomt, og som enhver ved, så er det svært at tage nærbilleder af blomster. Derfor tager vi endnu en tur, denne gang lidt længere væk fra matriklen. Der kommer lidt blomster sidst i indlægget, hvis du ikke har lyst til at være med på turen.
I går viste jeg jer stakken, hvor grene og andet haveaffald bliver smidt op. Bag ved den kan man se nogle grantræer. Populært kaldet fru Jensens skov. Jeg har lysnet billedet lidt, derfor ser det lidt kunstigt ud.
Bag skoven ligger tre mindre marker, det er her rådyrene går om vinteren, hvis de altså ikke er i min have. Inden længe bliver der nok sat kartofler. Det plejer der i hvert fald at være der, så kommer der plastik på, så de kan blive hurtigt klar til salg til alle os, som elsker nye Samsø kartofler.
Går jeg lidt længere hen, er der en fin udsigt.
Jeg går lidt tilbage igen og følger så stien her, hvor der bliver flot inden længe, her vokser nemlig mirabelletræer og pil i læhegnet.
For enden af stien står jeg igen på en bakketop, hvorfra jeg kan se ud over golfbanen.

Helt ovre til højre kan man skimte huset, som hører til golfbanen
Jeg går lidt til venstre og ned langs med træerne.
Inde mellem træerne er der et vandhul, hvor der holder mange fugle og rådyr til.
Bag træerne her lidt til højre ligger vores hus.
Hvis jeg vender mig om, kan jeg se Besser Kirke, som ligger overfor golfbanen.
Til højre kan man se et lille samling huse, det er Austinmuseet.læs mere om det her hvis du har lyst til at se,hvad det er.
Tak fordi I fulgte med på min morgentur :)
Her kommer lidt blomster:
For en uge siden var det krokus, vi viste på bloggene, nu er de i forfald
Hos mig er der kun Jeanne D´arc tilbage, jeg har delt en masse blokke krokus i dag og en enkelt blok Dorothealiljer og taget en pottefuld fra af dem til Jette.

Nu er det påskeliljer vi skal til at vise frem, i år er de ekstremt tidligt på den.
 Det er også tidligt at vise rhodoer, her er det R. Daurilut
og R. Isola Bella. Derimod tror jeg ikke R. Olive bliver til noget, den er begyndt at tabe knopperne.
Ambassadøren gror godt
En af mine trillium har sat en knop
Det samme har hundetandsliljen Erythronium dens-canis
Den lysegule primula delte jeg for ikke længe siden, nu er der blomster.
Ligulariaen spirer på livet løs
Iris Wilmotiana Alba købte jeg på plantemarked, den har sat knopper nu.
Ranunklerne blomstrer stadig smukt ved indgangsdøren.
I morgen er der nye påskeklokker, de er ret svære at tage billeder af i blæsevejr.
Fortsat god mandag aften.

En anderledes solnedgang, påskeklokker og andre forårstegn

$
0
0
Til en forandring har det været forholdsvis stille vejr i dag, ind i mellem har solen skinnet,og jeg har været i haven det meste af dagen. Vi fik en lille regnbyge ved middagstid - vel omkring 2 mm, men det forslår ingenting, så i eftermiddag har jeg vandet nordbedet. Jeg må nok hele vejen rundt, inden der skal gødes.
Himlen i går aftes var noget anderledes end normalt, men flot.
udvendig
 og den samme indvendig


                                           
 her har vi den mørke frøling i klokkehøjen
og her dens ophav, den er endnu ikke i blomst, den står i skoven
Sternii er tæt på udspring nu
Denne fine lyse er lige sprunget ud
 Clematis Miss Bateman godt på vej
Clematis Jan Lindmark med knopper
Hasselbror står på spring, den er ikke stor, men det kommer nok.
Knop i den franske anemone
jeg fandt også en knop i Blue Diamond
og i disse små skovtulipaner
Erythronium Pagoda
 Der er stor forskel på løvfarven på den blå lupin
og den gule lupin
Den hvide løjtnantshjerte
Rosengren
Syrenerne har fine knopper
Til slut lidt farve
Fortsat god aften

Det tidlige forår og en vanding

$
0
0
Hvor går det hurtigt, jeg tror efterhånden, at det hele også kommer som en eksplosion i år, bare en hel måned tidligere end sidste år.
Jeg har været hele raden rundt nu og vandet alle mine rhodoer, hele dagen er gået med det, det var hårdt, men jeg lagde mærke til en masse planter, som er godt på vej. To store rhodoer viser snart farve, det er meget tidligt. Nu er vandingen overstået,  snart kan der gødes, jeg venter dog lige på signal fra min rhodo guru.

Det har været en kold blæsende dag, men et enkelt glimt af solen, fik vi da et par gange.
Fritillaria Elwesii er godt på vej
Der er fine blomsterknopper i den lyserød kvæde
 Lungeurt / Pulmonaria
her er det Sissinghurst White
 Muscari Blue Magic i en potte
og mon ikke denne er magen til, en ordentlig klump som står i påskebedet
Prunus incisa kojou-no-mai blomstrer så flot nu, godt jeg købte den, sidst vi var på tur.
Peberbusken står også fuldt udsprunget nu
 Påskebedet tæt på fuldt flor, vi mangler dog at kunne se den orange trompet i Jet Fire
Den dobbelte påskelilje er også tæt på
Igen i dag skal vi se påskeklokker, de tiltrækker sig opmærksomheden lige så meget som roser.




 De er så skønne.
R. Olive blev ikke til noget, man kan se knopperne der ligger på jorden. Godt jeg klippede en gren ind i januar, så har jeg da set den i udspring i år også.
Sådan så den ud i januar.
Heldigvis blomstrer R. Daurilut fint nu. Hønsetråden ved siden af beskytter min Kamelia mod rådyrene.
 R. Isola Bella
her er alle knopperne, håber de alle kommer i blomst.
Saxifraga blomstrer også snart
Igen i dag slutter jeg af med lidt farve, denne gang er det en mere citrongul ranunkel.
Fortsat god onsdag aften.

Naturen er dejlig og dog

$
0
0
Det har været en dejlig dag i dag, godt nok har den halve pelikan været på besøg, men det har solen heldigvis også. Så det var såmænd helt rart at gå rundt i haven, og det gjorde jeg så med cirkelhakken, åh den er effektiv, også til at tage små ahorntræer og hvad der ellers kommer op, som jeg ikke synes skal være der. Temperaturen var på 15.4 da jeg kiggede, der var varmt i pavillionen, så eftermiddagskaffen blev nydt i den.
Når jeg går tur - lige meget om det er morgen eller aften ser jeg masser af rådyr.
Denne her er ikke bange, selvom traktoren kommer tæt på, læg mærke til, hvordan den holder øje med mig.
I formiddag da jeg gik rundt i den gamle have, opdagede jeg pludselig to rådyr, som gik inde i "Bents skov" De gik og gumlede nok så hyggeligt uden at tage notits af mig, men da jeg gik ind for at hente kameraet, løb de deres vej.
Naturen er dejlig herovre og dog, nu skal I med på en anderledes morgentur:


Øjenbæer er der også i naturen, men hvem har dog lavet dem, ja det har de mennesker, som åbenbart ikke holder så meget af naturen, som vi er nogen andre der gør. Trist er det at se på.
Så er kartoflerne sat, plastik pynter ikke ligefrem, men se her er et godt formål, tidlige nye kartofler fra Samsø, det kan vi lide.
 På min tur er der et lille hus til salg, der er som i mange andre små byer på landet mange huse til salg herovre, men ikke meget bliver solgt i disse tider.
Det er et fint lille hus, som ikke ligger langt fra mig, desværre ligger det lidt lavt, kan man se af vandet på marken ved siden af.
Der var en del rådyr på min tur

Næsten hjemme igen bliver jeg mødt af skønne blomstrende eller næsten blomstrende mirabeller, det er et flot syn nu.
Hjemme igen, det er bare skønt at gå ind ad døren med sådan en opstilling foran den.
 Træpæonerne står flot
 Der er to knopper i dem alle tre
Mon dette også er en blomsterknop? Delavayi er det.
Jeg fik forresten en pakke i dag fra søde Bente, Elmbjergs Eden. Duftpelargonier og andre lækre ting var der i pakken, tak Bente, det hele er plantet i potter.

Bent er en flittig mand, det er der vist ingen, som er i tvivl om. Hegnet i modsatte side driller lidt, men han er stædig, så mon ikke det lykkes til sidst.
Den brogede judaspenge viser tegn på, at der er blomst i den.
Et par steder er hostaerne allerede ved at vise sig.

Den hvide krokus Jeanne D´arc åbnede sig smukt i solen i dag
Vincaen blomstrer
og roserne skal snart klippes.
I dag slutter jeg af med påskebedet, bemærk at der står en påskeklokke imellem påskeliljerne.
God torsdag aften

Lidt af hvert

$
0
0
I formiddags var jeg en tur hos Ida og lidt rundt i hendes have.


I Idas have blomstrede nemlig denne smuksak R. Calophytum, flot er den, jeg har den også, men den er ikke så gammel, så ingen blomster hos mig endnu.

i min egen have blomstrer R. Daurilut

og R Isola Bella
Jeg nyder synet hver gang, jeg går forbi, de er så skønne
I går inden spisetid var hundene og jeg en tur ved havet
Det var lidt køligt, men solen skinnede trods alt
 på vejen til havet ligger denne væltede kæmpe
 omgivet af krokus
Er de ikke smukke


Nu er alle primulaerne ved at være i blomst, dejlige farver

I dag er hasselbror rigtig sprunget ud, den har kønne små blomster
Hornviolerne står stadig og lyser op på stubben ved nordbedet
Trådbladet kastanie er tæt på udspring

Det er Lathyrus Vernus også
og vårkærminde er med på blomstring nu
 til slut Sternii 20.3.
og 21.3. Den er nu også dejlig i blomsten.
I må have en god weekend, vi får besøg af ældstesønnen, så jeg er tidligt på den i dag, det er også lidt køligt, og det er ikke tiltrækkende at være ude.

Sol, blæst og gaver

$
0
0
Nu er jeg pensionist, still going strong og det agter jeg at blive ved med. Fotografering, have og blog er mine store interesser, dejligt at have gode interesser og dejligt at vide, at mange læser med på min blog.
Jeg har fået nyt kamera af Bent, så der er stadig mulighed for at se billeder fra Samsø her hos mig.
En skøn buket
og en palletank til opsamling af vand, hvis det en dag bliver regnvejr, rigtig meget regn vel og mærke, for den kan rumme 1000 liter. Tak Bent
Af drengene fik jeg en elektrisk brød/pålægsmaskine, den var tiltrængt, så den er allerede taget i brug. Tak drenge.
Vi har haft solskin i dag, men det blæser også rimeligt meget herude på den lille ø, nu er det gråvejr og småregn.
Jeg har været ude og øve mig med mit nye kamera, det er sådan set gået meget godt, synes jeg.
Så her kommer en del af billeder:
Anemoner
 Hundetand
Fransk anemone



Sternii Flame og andre påskeklokker
Hasselbror
 Hyacint
 Jetfire
 Påskebedet
Påskeliljer ved husmuren, det allerførste billede jeg tog med mit nye kamera
Kiwi lige før udspring
kvædeknopper var det meget svært for mig at få skarpt med det gamle kamera
Magnolia
Syren
Trillium
og til slut ranunklerne ved indgangsdøren.
Alle billeder har jeg taget med mit nye kamera.
Fortsat god lørdag
Til allersidst solopgang fra i morges taget med det gamle kamera.

Billeder med det nye og det gamle kamera

$
0
0


Mirabellerne blomstrer rundt om os, jeg tog billeder på morgenturen
Flot himmel og flotte skyer, men det var koldt.
Gæslingerne er også flotte, men de drysser, når man tager dem ind.

Solen skinnede dejligt, men der var ikke tid til haven. Vi havde en hyggelig dag med en gæst og ældstesønnen. Frokost og en tur til stranden, da vi kom hjem igen, fik vi kaffe og lagkage.
 Vi sad i pavillionen, der var lunt og dejligt
Jeg har  taget mange billeder af påskeklokkerne






Påskeklokker med både det gamle og det nye kamera


Jeg nyder i den grad de smukke rhodoer der blomstrer nu.
I aftes var der den smukkeste solnedgang, her er mit billede


og her Bents, som I kan se stod han et andet sted og var lidt tidligere på den.
I morgen skal jeg ud og øve noget mere med mit nye kamera.
God søndag aften.



En prægtig dag

$
0
0
Det er en prægtig dag.
Det er en mægtig dag,
sindet jubler,
ingen skrupler,
hvorfor sku' man ha' et? Nej.
Det er en herlig dag.
Slet ingen særlig dag,
men den er der,
alle hjerter
jubler rent privat.


Ja denne sang rendt mig lige i hu, det har bestemt været en prægtig dag, selvom den startede med rimfrost og desværre en lidt sveden Isola Bella. Til trods for, at den var dækket med fiberdug, kom der alligevel en del brune blomster i den.
men der var også et tyndt lag is på spejlbassinet i morges og kun o,2 grader, da jeg stod op

På morgenturen fik jeg prægtige billeder af to råbukke, det var fantastisk. De stod bare lige så stille og kiggede på mig, der var lidt misundelse, da jeg kom hjem og præsenterede de billeder for Bent og Kim. 
De var både tæt på og langt væk. Jo det nye kamera er indviet, over 50 billeder er det blevet til i dag.
Her har jeg udsigt til havet i det fjerne og golfbanen
Kigger jeg den anden vej er der kartofler under plastik og helt i baggrunden Tranebjerg kirke
Her Eliane kan du se, at der er glas i pavillionen 
Her kan man se det nye hegn, Bent er lige blevet færdig med den del, som vender mod øst.
Nu er han i gang med langsiden ud mod vejen. Det er hårdt arbejde, for alle steder er græsset groet ind i det gamle hegn, så det er svært at fjerne hegnet.
 I den forbindelse var han nødt til at klippe nogen syrener ned, de stod for tæt på hegnet.
Vi opdagede, at de havde store fede knopper, næsten klar til udspring, så jeg knuste stilkene og satte dem i vand udenfor, spændende om de springer ud, men tænk at de er nået så langt d. 24.3. igen lidt skræmmende. 
R. Daurilut står i nordbedet, så den klarer sig meget bedre end R. Isola Bella. Sidste år havde jeg egentlig bestemt, at den skulle flyttes til nordbedet, men så kom jeg til at købe noget  andet, og så var der ikke plads, det må jeg vist have gjort noget ved.
Flere liljer er godt på vej
Erythronium/hundetand er tæt på udspring
Det er denne Trillium også
mon ikke denne franske anemone springer helt ud i morgen
En knop i træpæonen
 Påskebedet måtte jeg også lige tage billeder af med det nye kamera
Her kommer en stribe påskeklokker taget i dag også med det nye



 Det var alt for i dag, jeg håber I også har haft en prægtig dag.
I øvrigt er sæsonen begyndt, jeg har solgt de første planter, og gravet Dorothealiljer og vintergækker op til gode blogvenner.
Fortsat god mandag.

Samsø landskaber og lidt blomster

$
0
0
Der var ingen rådyr på morgenturen i dag, men smukke landskaber og himmelbilleder derimod.








Så jeg måtte jo lige prøve landskabsbilleder igen.
oppe på marken stod der spirekartofler lige klar til at blive sat. Meget interessant synes Vicky, den elsker rå kartofler, men fik nu ingen.
Det har ikke været så fint vejr i dag, lidt blæsende og køligt, men da også med sol. Jeg har været rundt i haven og fjernet ahorn spirer. Halvdelen af rosenslyngerne blev priklet, nu må vi bare håbe, at de kunne klare det. Kim er rejst hjem igen og Bent knokler med hegnet hele dagen, det er hårde tider.
 Anemone Splendour
 og anemone blanda
Fritillaria Pallidiflora med fine store knopper
Hasselbror står stadig så flot
De mange iris fra Spanien står flot
Skønt R. Isola Bella var dækket i frostnætterne
hjalp det desværre ikke noget, nogen af blomsterne blev brune alligevel. Daurilut i nordbedet gik heller ikke ram forbi, så det hjælper ikke at flytte Isola Bella til nordbedet.
Heldigvis står R. April Reign parat til at overtage festen
Den orangebladede lind står flot sammen med græsset. Bent slog græsset i den forreste have i går, det andet venter han et par dage med.
Porcelænshyacint


Dagens påskeklokker
Der var en flot solnedgang, men her var jeg ikke tilfreds med kameraet, det gamle er meget bedre.
Det var alt for i dag, fortsat god tirsdag.
Viewing all 2961 articles
Browse latest View live