Quantcast
Channel: Høneballehaven på Samsø og Hellerupvej på Fyn
Viewing all 2958 articles
Browse latest View live

Gråt og koldt og planter med L og M

$
0
0
I dag var der ingen flot solopgang, kun en lille revne i skyerne, hvor man anede lidt farve. Det er gråt og knap så blæsende her i dag, lige nu fryser det 3.6 grader og enkelte snefnug daler ned fra himlen. Fugelen er på tæerne hele tiden, de er sultne, heldigvis sørger Bent for, at de får noget at spise.

I de sidste dage har der været en del vrøvl med blogger, er jeg den eneste som har oplevet det? Den går ofte ned og nogen gange kan jeg ikke få lov at kommentere. Men det er kun på min egen blog, jeg har oplevet det. Støder I også på problemer på min blog, når I vil kommentere?
Her kommer planter med L
 vi har en del lyng i haven, ikke det hele overlever vinteren, men så må vi plante nyt
denne her blev købt i efteråret hos Billigblomst i Århus
lyngfloks har jeg i stenbedene, de breder sig fint.
Kattehale/ Lythrum Blush er da noget af det fineste lyserøde.
Lærkespore er hjembragt fra mit barndomshjem, der var den overalt, min mor syntes det var ukrudt.
Den må gerne brede sig mere hos mig, men foreløbig er den kun et sted.
Løjtnantshjerte
er jo en dejlig staude
Løvehale/Phlomis købte jeg for to år siden, men 2013 var første år i blomst. Smuk er den.
Løvemund såede jeg for mange år siden, nu klarer den det selv rundt omkring i haven
Så går vi til planter med M.
Jeg har en del Magnoliaer
 Yellow River
nærbillede
Denne her (kender ikke navnet) var den første jeg købte, den er flyttet fra et andet sted i haven, hvor den aldrig havde blomstret, men nu er den endelig ved at komme efter det til trods for, at den nu står på et forblæst hjørne.
 Royal Crown blomstrede for første gang i sommer, jeg havde ikke set knoppen, så jeg blev meget overrasket, da der pludselig var blomst i. Den er købt samtidig med Yellow River, som har blomstret flere sæsoner. Der er flere knopper i i år.
Denne her er købt i Netto, jeg har ikke noteret mig navnet.
Magnolia Sieboldii, også kaldet åkande magnolie er simpelt hen uovertruffen
 I 2003 plantede vi en hel hæk med Malus Sargentii, det fortrød vi, så nu er der kun tre tilbage.
Dens grene fylder for meget, så ukrudtet groede op imellem, vi kunne slet ikke styre det, men de tre vi har er fine både i blomst og med bær, de står nu solitært.
Rosen i dag



den engelske rose Eglantyne, alle billederne er fra 2. blomstring, åbenbart der jeg synes, den er kønnest.
Vi tager lige en mere, den storblomstrede rose Erotica, flotte mørkerøde roser med god duft.
Til sidst noget helt andet:
Vickie har fået vintertøjet på, hun har nemlig ingen underuld og kan derfor ikke holde varmen. Hver vinter spiser hun, så hun får et ordentligt spæklag, om sommeren taber hun det igen.
Vickie er en basenji en afrikansk hund, som er vant til varme og ikke til kulde. Denne race kan ikke gø kun jodle og småsnakke. Hvis du vil høre en basenji synge, kan du klikke her
Så meget synger Vickie nu ikke, men hun kan godt finde på at jodle lidt, når vi kommer hjem, og de har været alene hjemme noget tid.
Fortsat god søndag og god håndboldkamp til jer, der ser det.

Sne, sne sne og planter med M

$
0
0
Det startede med at sne til morgen, hele formiddagen har det sneet, men nu fyger det kun. I aftes var der næsten 7 graders frost, til morgen kun det halve.
Ikke meget, men lidt er der da. Billedet er fra i morges, der er nok lidt mere derude nu, men det er ikke værre end, at hundene og jeg kunne tage vores sædvanlige tur.
Her kommer flere planter med M
Mamelukærmebusk/Lavatera
White Angel hedder busken, sart og fin ser den ud, men den har da overlevet ca. 4 år i haven nu. Jeg dækker den om vinteren.



Mandstro Eryngium vakte stor opsigt til blogtræffet, der blev taget mange billeder. Den har en helt fantastisk blå farve. Senere sendte jeg frø til nogen, jeg håber, I har sået dem, for se lige her:
Arterne formeres let ved frøud­sæd. Frøene skal sås straks efter mod­ningen og spirer først, når de har været udsat for frost; somme tider spirer de to år efter såningen

Marguritter har jeg en del af.

Marieklokker såede jeg i 2011, de blomstrede flot i 2012. Sidste år kom der masser af små nye Marieklokker, som jo er 2-årige, så i år får jeg et flor af dem, spændende hvad farve de bliver. Der var også lyserøde og hvide i 2012. Jeg har solgt og foræret væk i hobevis af dem.

Viburnum plicatum Mariesii bliver en gang en meget stor flot busk, har jeg set på Maries blog Hortofilia. Det glæder jeg mig til.
Jeg fik frø af tropelium Milk Maid, heldigvis spirede nogen af dem, til trods for tørken.
Bjergløvefod/Alchemilla alpina står i ørkenbedet
 Minisyren her klippet lidt i form, den har en fantastisk duft og står i staudebedet ved pavillionen.
Denne minisyren dufter også fantastisk, den får lov til at vokse sig høj mellem mine rhodoer.
 Mjødurt/Philipendula
 er en meget smuk plante

Her er en broget udgave.

Monarda Fishes ser ud til at ville gro her, jeg har mistet flere, som ikke brød sig om at bo der, hvor jeg havde sat dem.
Dagens rose:
 juli
 juli
september. 
Storblomstrende rose Flora Danica har jeg tre af, mon ikke der har været tilbud på Rosenposten, ellers er det sjældent, jeg køber tre af hver rose.
Fortsat god mandag



Jo jo R. Olive kan endnu og flere planter med M

$
0
0
R. Olive har blomstret nu en hel uge, den står stadig flot, så det var da en succes med den knækkede gren.
Bladene visner og falder af, men blomsterne sidder fint endnu. Hver aften bliver den sat køligt, men hele dagen står den i den varme stue.
I dag er det ikke frostvejr (0,2) men gråt og blæsende som sædvanlig dog kun 8.8 m/s
Der er ikke meget ved at tage billeder, så vi snupper lidt mere fra M
Jeg har en Monarda mere, en meget delikat farve, jeg kender ikke navnet på den.
Montbretia fik jeg foræret af en af mine faste besøgende for bare et par år siden. Den kom hurtigt efter det.
Coreopsis Moonbeam har jeg både i lysegul og lilla
Her kommer noget helt andet
Jeg har flere moreltræer i haven, nogen giver bær, andre ikke endnu. Denne her har ikke givet noget endnu.
men fotogene er de op mod den blå himmel. Dette her træ blev beskåret i efteråret, vi kunne ikke nå morellerne. Smukt var det, håber det bliver fint igen.
Månestråle/Kirengeshoma Palmata har smukke blade, når den kommer op af jorden og fine sarte blomster. Jeg har set smukkere eksemplar end mit på bloggen Hortofilia og i Lille Malunds Have.
Nu kommer der planter med N


Jeg har mange forskellige narcisser, men da det snart er tid for dem, nøjes jeg med disse tre billeder.
 Natviol/duftende aftenstjerne/Hesperis matronalis (kært barn har mange navne), den har sået sig ivrigt i haven, så jeg har den flere steder.
Disse fine nelliker har jeg fået foræret af en havebekendt
 New Zealandsk hør/Phormium Tenax Purpureum er meget smuk, den klarer det tilsyneladende godt her hos mig, jeg havde næsten opgivet den, men den kommer troligt igen. Der står, den kan blive 2 m. høj, 
men det er den ingenlunde her.
Nyserod/Helleborus Foetidus hænger lidt med hovedet nu på grund af vinteren, men den har blomstret inden.
Jeg har mange nøddetræer, da jeg holder meget af nødder. De er i øvrigt kønne med efterårsfarver.
Nøgne jomfruer eller høsttidløs
Der var ikke så mange planter med N, så vi går videre til O
Oktoberkirsebær købte jeg sidste år, den har blomstret fint, inden frosten kom, skønt den er lille endnu.
 Orangegrenet Lind er smuk med de fine grene her om vinteren.
Ornithogalum købte jeg sidste år i det tidlige forår, den blev plantet ud, jeg har set, at den er ved at titte op af jorden.
Dagens roser

En af de første roser, der blomstrer er Frühlingsduft

The generous gardener er ganske ny hos mig, så der var ikke så mange blomster i sidste år, men mon ikke der kommer flere i år.
God tirsdag aften


Et barn er født og farmor på farten

$
0
0
En dejlig dreng på knap 4 kg er født på Fyn i går, og vi drager nu at sted for at se guldklumpen vores lille barnebarn, som er ventet med længsel 13 dage over terminen.
I mellemtiden må I hygge jer med billeder fra min have:























Vi forventer at være hjemme igen i aften, måske kommer der et par enkelte billeder af guldklumpen senere eller i hvert fald i morgen.
Dejlig dag til jer.

Arthur en frøspire og andre kønne planter

$
0
0
Jeg starter lige med lidt billederafm Arthur. Arthur er mit første barnebarn, han blev taget d. 28.1. kl. 18.17 ved kejsersnit. Han var et stort barn på 3990 g og 54 cm. Vi har ventet længe på ham, idet Signe gik 13 dage over termin. Han skulle have været født på normal vis, men hans blodtryk faldt, så det var med at få ham ud i en fart.
 Turen derover var noget hårdere end vi havde regnet med. I Østjylland sneede det kraftigt og føg en del, så det var lige før, vi havde taget færgen hjem igen, men det var jo spændende at komme over og se det lille vidunder. Da vi nåede Vejlefjordsbroen blev det heldigvis bedre, over motorvej E 45 var der ikke meget sne, men ad Svendborgmotorvejen blev der igen mere sne.
Jeg var heldig at sidde med den lille fyr en ½ time, hvor han lå helt roligt i mine arme, det var en stor oplevelse, som jeg stadig kan glædes ved. Ja og køn er han selvfølgelig, synes Bedste :)
Efter besøget på Svendborg Sygehus gik turen videre til den nybagte oldemor, som heldigvis havde det godt. Turen hjemefter gik stille og roligt, vi så ikke noget til de bilkøer, der blev omtalt i trafikradioen, og det glatte føre mærkede vi heldigvis heller ikke meget til, så vi nåede færgen i god tid. Det var en dejlig dag. Hjemme på min blog lå der masser af søde hilsener fra alle mine blogvenner, tak for det.

Nu skal det handle om planter med P
Pagodebusk / Enkianthus Campanulatus - en dejlig busk med fine blomster og senere bær
men det allerbedste er de smukke efterårsfarver.

 Palmeliljen/Yucca er statelig
og smuk også i nærbillede . Forrige år sprang den over, men i sommer blomstrede den flot. Jeg fik i øvrigt en del forskellige foræret af et par flinke samsinger, som var her for at se min have. Spændende at se dem, når de blomstrer.
 Papaver Papillon blomstrede for første gang hos mig sidste år, hvilken blomstring, den var bare så smuk.
 Papegøjebusken/Parrotia Persica er et hit
 især om efteråret
Også papirbarklønne har smukke efterårsfarver. Den er nu lidt skuffende, da den gror meget langsomt.
 Det røde paradisæbletræ har fantastiske blomster
 Det har stået i haven helt fra start i 2002, det knækkede i en storm i 2006 og var jo færdigt, troede vi, men da vi efter en måneds tid fik det rettet op og forbundet, groede stammen sammen, nu kan det slet ikke ses, at den har været knækket.
 I læhegnet rundt om haven har vi også paradisæbletræer, det ser godt ud, når de blomstrer
men også om efteråret, når de har røde bær, er det flot. Det var 9 små barrodstræer, som vi købte i 2002, så jeg har ingen navne.
Parasolblad/Astilboides tabullaris hedder denne fine plante

 Parykbusken/Cotinus coggygria fryser ned hver vinter
 men heldigvis kommer den igen, den har flotte mørke blade. Jeg holder meget af at variere rundt om med mørkbladede planter, det giver karakter til haven. Jeg har også en rosafarvet, den frøs endnu mere ned i vinter, men den er på vej igen.
Pebermyntebusk/Prostanthera Cuneata er en lille plante, jeg har købt hos Lønbæk Planteskole, i sommer opdagede jeg pludselig de fine blomster i den lille busk. Navnet pebermyntebusk kommer af, at bladene dufter af pebermynte, når man gnider på dem.
Dagens rose:
 Gerbe rose er ny hos mig, men den gør, hvad den kan for at klatre op i thujaen
 så jeg venter mig meget af den.

Det har sneet her det meste af dagen, og det fyger også lidt, så nu har vi mere sne end forleden dag.
Fortsat god torsdag

Vintervejr og flere planter med P

$
0
0
Der kom et pænt lag sne i går, men I synes nok ikke, det er meget, vi har. Det vigtigste er, at planterne er rimeligt dækket af sneen, så de bliver beskyttet lidt mod frosten.
Det lyser da lidt op og det føg, så der blev lidt driver

Jeg må tilstå, at jeg har tyvstjålet en billedidé fra Marie på bloggen Hortofilia, blæsten vendte bagsiden op på R. Makinoi, de er så fine.
I Netto var der Iris Reticulata, jeg har mange i haven, men en herinde i stuen var ikke så tosset, så den blev købt i går, allerede i dag blomstrede den, selvom den har stået køligt.
Planter med P:
Parasoltræ/Sciadopitys verticillata står i min lille skov, den er meget fin.
 Sidste år var der behjertede sjæle som forærede mig pelargonier, dem er jeg ikke så god til.
Denne her er fra Birgitte
og denne fra Jette, og tænk de lever endnu :)

Denne Pennisetum er bare noget af det smukkeste især i solskin
Rørblomst/Penstemon Husker Red har fine efterårsfarver og er hårdfør her hos mig
 Perlebusk the Bride
på latin Exochorda er en fanstastisk busk, hvis I ikke har den, er det oplagt af tage et stykke mere af græsplænen og plante den :) Den er noget af det skønneste, og det er ikke for ingenting, den hedder perlebusk, kan I se på første billede.
snart skal vi nyde synet af perlehyacinterne
 Perlekurv/Anaphalis er den fineste plante med gråt løv
som hurtigt bliver til meget mere
Perlerøn har jeg også, jeg ville gerne have lavet den til et træ, men dertil er den for busket.
Perovskia Blue Spire har jeg købt hos Staudestedet, endnu er den enebarn, men den er så fin, så det bliver den måske ikke ved med at være. Den er købt sidste år, så måske bliver den til noget mere i år.
Philadelphus Innocence købte jeg sidste efterår hos Solhøj Stauder, den er jeg spændt på at se i år.
Floks har jeg vist under F
 men disse her stod under Phlox :) denne her blomstrer allerede i juni måned, en fin lille sag som blomstrer ret længe. Det er en Phlox Carolina
 Sammen med mjødurt er phlox helt fantastiske
Denne her fine hvide blomstrede helt fantastisk i sommer, den var ikke generet af tørken
Dagens rose er Gertrud Jekyll
 jeg har tre af dem, de fleste har jeg kun en af, men der var på tilbud hos Rosenposten gennem Haven
 Den er utrolig smuk og velduftende
 giver mange blomster
og blomstrer længe, dette billede er fra 1.10.
God fredag og god weekend


Februar, tø og regn

$
0
0
Ja her tør og regner det, så det er ikke vejr til at tage billeder, sneen forsvinder hurtigt nu, det var ikke længe vi havde fornøjelsen på Samsø. I må "nøjes" med arkivbilleder endnu en gang.
En ny måned er startet, gad vide hvad den byder på. Skal vi ser flere forårsblomster og have flere solskinstimer, ja det kan vi jo håbe. Vi trænger i den grad til solskin.
Vi er tre piger på Samsø, som har besøgt denne side, så måske kommer der lidt spændende en af dagene. Når vi er flere sammen, kan vi spare portoen, for der er fri fragt, når man køber for over 599 kr
Jeg glæder mig til de blomstrer igen
Her har vi min brogede Pieris, det er den eneste jeg har, men der er til gengæld to forskellige slags løv i. Det kan ses hvis du trykker på billedet.
I regnvandsbedet har jeg plantet forskellige pileurt, de vil gerne stå fugtigt.
 jeg kan ikke huske navnet på denne
men denne her hedder Black Dragon
Fat Domino købte jeg sidste år, og jeg byttede mig til en med Dorthe/ frk. Solhat
Det ser godt ud når både pileurt og Astilbe blomstrer samtidig.
Pinseliljer skal vi snart se igen, en dejlig tid, vi går i møde.
For nogen år siden købte vi en Platan, det vokser pænt og må beskæres hvert efterår.
Pletter i luften har jeg i flere bede, her er den vokset ind i en azalie. Jeg har haft dem i bedene i mange år. De klarer vinteren fint.
Plettet tvetand breder sig temmelig meget, men den er jo meget fin både i løv og blomster.
 Porcelænsærenspris
er jeg så heldig, at jeg har fået fra to blogvenner. Det er en dejlig blomst.
Portulak har jeg snart alle steder i haven, den breder sig lystigt, et godt bunddække som jeg har foræret væk af til mange.
Jeg har en del primula, ikke nogen dyre nogen




men de er da fine alligevel. Det er nogen dejlige forårsbebudere.
Denne busk er en prunus art, den blomstrer så fint i foråret. Når den er færdig med at blomstre, visner alle grene mere eller mindre ned, ligesom Rosenmandlen gør. Men den indhenter det heldigvis igen ret hurtigt. Jeg har haft den længe, så jeg har ikke fået noteret navnet, måske har jeg en gang fået det af Anne Marie, men det er glemt igen.
Ptelia/læderkrone er et fint træ, som får gule blomster, bierne er helt vilde med det. Desværre frøs det ned forrige vinter. Da vi ville grave det op, viste det sig, at det skød fra roden, så det fik en chance mere og gror nu pænt igen.
Dagens rose er Ghita Renæssance, der var så mange gode billeder, så nu kommer der en hel stribe.






Det sidste billede er fra 16.10.
Fortsat god lørdag

Kyndelmisse, solskin og pæoner

$
0
0
En dejlig solskinsdag som vi alle har længtes efter, jeg håber, I alle har fået noget solskin i dag, for det er da befriende endelig at se solen.
Jeg styrtede ud for at tage billede (ikke for at hente øl:)
så her kommer lidt af det, jeg så:



Skønne solskinsbilleder - lige til at blive høj af, solen varmer allerede godt, så der kom lidt gang i solfangerne.
Fra arkivet er der i dag pæonbilleder:

Gardenia hedder denne pæon
Denne her stammer fra min fars have, derfor kender jeg ikke navnet.



 Bowl of Beauty

Immaculee

Jan van Leeuwen købte jeg sidste sommer, det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Denne her kender jeg heller ikke navnet på
Snart kan vi se frem til dette gule flor
Roserne i dag:

Golden Celebration købte jeg forrige efterår, så der var ikke så stor blomstring sidste år, men den er godt på vej.


Goldener Olymp har ført en omflakkende tilværelse, den har ikke rigtigt kunne gro nogen af de steder, jeg har sat den, jeg håber dette bliver stedet. Desværre er den meget udsat for rådyr lige der.
Nogen af jer synes måske, jeg klager en del over mine roser, derfor vil jeg gerne vise jer dette billede fra 30.6.2009, se der var blomstring :)
Til slut et billede jeg tog på hundeturen i morges.
Fortsat god søndag

Lidt mere solskin, stilhed og planter med P og R

$
0
0
Ja også i dag er vi heldige at have solskin og ingen vind næsten, ganske vist en lidt bleg sol, men det er bedre end ingen sol. Stilheden i dag har været fantastisk, og jeg var i haven en time i formiddags for at klippe de sidste blade af påskeklokkerne, det lover godt, der er en del store fine knopper, men desværre også nogen som tilsyneladende springer en blomstring over i år. Har nogen af jer erfaring med det? De har blomstret i flere år, men pludselig i år er der ingen knopper i.
Solen var mere gul i går, i dag var der rim på pavillionen og i græsset, da jeg stod op frøs det 1.8 grader
Troldnødden har ikke taget skade af frosten.
R Olive heller ikke, så nu kan jeg glæde mig til næste blomstring, hvis ikke frosten ødelægger det. Grenen står stadig og pynter herinde, omend den er knap så smuk mere.

Stormhat/Aconitum eller venusvogn er godt på vej allerede
Dejligt med lidt solskin
Her kommer et par planter med P
 Verbascum/Kongelys står i ørkenbedet med sine fine farver
Purpursolhat er vist under E
men her er et par billeder mere af dem
Planter med R
Rhodotypos scandens har fine hvide blomster
Ridderspore/Delphinium Black Night har jeg held med, resten jeg har prøvet, bliver spist af sneglene.

Rosen mandlen er meget smuk, når den blomstrer, resten af året er den ikke så spændende.
Rosenskovmærke er nemme at formere, de breder sig lystigt, det må de gerne, de har en dejlig løgagtig duft.
 Jeg har en del rødbladede planter, her er det rød hyld Black Beauty
Rød havemelde
 Rød troldhassen
 Rødbirk
og rødeg med smukke efterårsfarver
Til roserne
Den første rose har jeg ikke navnet på, men jeg gætter på Fresia, nogen der kender rosen?
Den næste rose er meget fotogen, så her er mange billeder





Engelsk rose Grace, den har en fantastisk blomstring, normalt blomstrer den meget længe, men det var en af dem, rådyrene syntes smagte godt. Den holder ikke så længe i vasen, men er forrygende smuk derude, så det gør ikke så meget.
Fortsat god mandag, måske kan I i dag nå en runde i haven, inden det bliver mørkt.

Grå dag og planter med R og S

$
0
0
Jeg kom til at sende solen til Sjælland i går, jeg håber, I har sol hos jer, for vi har ingenting i dag. Jeg var ude en ½ time for at klippe det visne af mine iris, det var ikke længe, men længe nok, for det var koldt.
Heldigvis tog jeg lidt ekstra billeder i går
 Så smukt var denne græs i går, i dag er den bare grå.
En rhododendron i modlys, flot kobberagtigt skær
Påskeklokkerne venter på lidt solskin, men nu lover de regn, så måske varer det lidt endnu.
Rølliker har jeg en del af, de breder sig som ukrudt i min have, men smukke er de:





Denne røn har jeg selv plantet, den havde selvsået sig, så jeg flyttede den lille spire til et andet sted i haven, det må have været et godt sted, for nu er den ret stor.
Den sidste med R er Rørblomsten Husker Red, den har det flotteste mørke løv og små fine hvide blomster.
Planter med S
Her kommer en del billeder af Salvie, dem har jeg flere af end jeg lige regnede med.
Her er endda et navn på: Salvia Nemorosa Mainacht
 jeg gætter på at denne er den samme, købt hos Staudefeen
 denne her er af ældre dato, en af de første i haven
 ingen navn, men den må være ret ny, den er vist fra en havebekendt på Samsø.
måske igen den samme som de første to
Sæbeurt/Saponaria Offecinalis er købt hos Staudefeen. Jeg var bange for, den skulle indtage hele stenbedet, så den blev flyttet til et sted, hvor den godt må brede sig.


Jeg har en del Saxifraga i mine stenbede, en overgang var de døende, men så fik de fodfæste igen.
Denne her er lidt mindre i blomst og løv
Noget helt andet er denne Sequiadendron Giganteum, som vi har fået foræret af vores venner. Billedet er tage i dag.
Rosenbillederne i dag:




Er af den engelske rose Graham Thomas
Lige nu her ved 16 tiden kom solen frem et øjeblik, så det blev lidt lysere.



Solskin på Samsø

$
0
0
Jeg håber, der også blev solskin til jer andre i dag, det lykkedes i hvert fald her hos os både i formiddag og i eftermiddag med lidt skydække ind i mellem. I formiddag var jeg ude og klippe lidt i nogen af buskene, der er nogen af dem, som er ved at fylde lidt for meget. En hyld var groet op i et æbletræ, den blev klippet ned, og grenene skulle fjernes, men jeg er ikke sikker på jeg nænner det, for jeg skal da love for, at fuglene hygger sig med at der ligger en bunke grene og flyder. Det er lige uden for mit vindue, her hvor jeg sidder og blogger.
Da jeg gik tur i morges var det fint stjerneklart, men så blev det lidt diset, så jeg havde egentlig opgivet at se solopgang.
Men pludselig var den der, det ser næsten ud som om, der er ild i pavillionen.
Der er også lyse påskeklokker på vej. Disse står i min klokkehøj, det er frøplanter, så det bliver spændende at se, hvordan de ser ud. Min påskehøj er en bunke jord, som vi fik i overskud, den blev tilplantet med påskeklokker, så er jeg fri for at bukke mig helt ned, når jeg skal tage billeder til bloggen. Jeg har selvfølgelig også plantet andet i højen, så den ikke ser alt for bar ud.
Her kommer planter med S
 Scabiosen købte jeg sidste år, tørken var den ikke så glad for, så der var ikke vildt mange blomster.
Allium Schubertii står fint sammen med hostaen White Cap
Seseli Montana står fint her i stenbedet
Magnolia Sieboldii har jeg vist før, men her var et rigtig fint billede under S
 Skimmia Japonica Rubella for knap et år siden
og i dag med sol
Skovmærker breder sig godt i min skov, jeg har nu sat den flere steder, hvor den godt må brede sig. Der er både plantet i klokkehøjen og i regnvandsbedet
 Skæbnetræ/ Clerodendrum Trichotumum
 danner rodskud, jeg fik et forærende fra en for mig næsten ukendt dame.

Det er først i sommer, den har blomstret rigtigt, og dette er den første og eneste frugt.
Slangegræs har jeg købt for flere år siden, den breder sig villigt i ørkenbedet
Snabelkalla har jeg et enkelt eksemplar af, mon ikke jeg købte en mere sidste år, det tror jeg.
Den kommer frem i foråret samtidig med hostaerne
 Sneklokketræet/Halesia Carolina står midt mellem hostaer og bregner i skovbunden
Frøstandene er fine i modlys
Solbrud/Helenium er meget orange, jeg havde forsvoret, at den nogen sinde skulle stå i min have
 men jeg blev påvirket af vores kære Hanne fra bloggen Hanne i haven
Det er jeg rigtig glad for, for den står forrygende sammen med den mørkbladede blærespirea og staudesolsikkerne. I forgrunden ses mit trompettræ /Catalpa
Roserne i dag:
Denne rose hang sammen med Jacques Cartier rosen, da jeg for en del år siden købte den. Stor var min overraskelse, da der også var hvide roser i busken, senere skilte jeg dem ad, jeg tror, det er Schneewittchen.


Jeg har en forkærlighed for mosroser, de er så smukke, når de er meget mossede i knopperne. Dette er Henry Martin, den blomstrer kun en gang, men med mange blomster og længe.
Til slut et billede af mine nysgerrige "venner" rådyrene,
Fortsat god tirsdag

Pakke fra Spiren og flere planter med S = solhatte

$
0
0
I dag er det skiftende vejr med sol og skyer, men mest gråvejr, solen forsvinder hurtigt bag skyerne igen, når den endelig kommer frem.
Posten kom med en skøn pakke fra Spiren til os tre piger
Disse 6 stykker skal Ida og jeg dele, vi vælger efter tur, så får vi forhåbentlig hver især, dem vi kan lide. Det er nu ikke svært, for de er kønne hver for sig, alle 6 stk. for 285 kr. Desuden købte jeg selv disse 3
 den grønne
 den lyse
og denne smukke Helleborus Sternii Flame med det fantastiske løv. Helt nede i bunden er en knop på vej. Den glæder jeg mig til at se og til at vise jer, når den blomstrer
Ida havde også bestilt Frühlingstanz, men desværre var den ikke pæn nok, syntes Marianne, så hun sendte i stedet denne smukke Picotee.
Se hvor langt den ene af mine træpæoner er,  jeg håber, der er blomst i. Denne her er hvid.

Solhatte. Jeg ved godt, jeg har vist dem under E, men her under S fandt jeg en masse fine billeder, dem skal I ikke snydes for
 Alba
 Fattal Attraction



Secret Joy

Wildberry Pow Wow er nu flyttet til et andet sted i haven
Pallida Hula dancer
og så er der alle de andre, jeg har masser af billeder med solhatte, de er så fotogene, og jeg er vild med dem.
 Det er bier og sommerfugle også




Dette var kun en brøkdel af billederne, men klart de bedste, håber I har nydt dem.
Roserne i dag:

Jacqueline du Pré  er ny hos mig, knopperne blev spist igen og igen af rådyrene, men jeg nåede da to billeder heldigvis, for den er så smuk. Nu er den flyttet ind i den del af haven, som forhåbentlig bliver hegnet ind med højere hegn.





Den engelske rose James Galway bliver omkring 1½ m høj, remonterer og har en medium duft.
Men den er nu også skøn, synes jeg, jeg kunne ikke vælge, så her er en del billeder af James, jeg har mange flere, men disse var de kønneste.
God torsdag - snart er det weekend, de lover regn, men mon ikke det kan smelte sneen hos jer, som endnu har sne.
Forresten købte jeg en ny buket roser i Netto i dag
 Her er den gamle buket, købt sidste torsdag, den holder fint endnu
og her er så den nye, de er da fine, bemærk hvordan de skifter fra gul til ferskenfarve efterhånden, som tiden går.
Jeg ved godt, at I andre sværger til tulipaner, men jeg synes, jeg får mere for pengene, når jeg køber disse roser for 20 kr.


Helleborus og planter med S

$
0
0
Regn fra morgenstunden, men lige da jeg skulle gå tur over middag blev det om end ikke solskin, så lysere i vejret, det var dejligt. Da jeg kom hjem, var der igen grå skyer og senere regn, så det var ikke i dag, jeg fik plantet påskeklokker. I formiddags fik vi delt de 6 planter, det gik fint.
Her er mine:


De er da fine alle tre planter og der er en del knopper på vej.
Så er der jo også lige denne skønne sag, kan I se den fine knop. 413 kr. for 6 helleborus og en Anemonella og en Trillium Luteum, det er ikke så galt.
I haven står denne her og blomstrer så fint, og mange knopper andre steder i haven er på spring.
I morgen skal der plantes. hvis det da ikke regner hele dagen.
Planter med S
 Staudesolsikker som ikke er til at udrydde står her sammen med mine solbrud på et ret vådt sted i haven, det går nu udmærket.
Her er staudesolsikken Lemon Queen, den er skøn, jeg købte en mere sidste efteråret, den hedder Sheila´s Sunshine. Den nåede ikke at blomstre, så må vi se, om den kommer igen.


Buddleia/sommerfuglebuske har jeg rigtig mange af, de sår sig selv, så jeg har solgt af dem til interesserede her på øen. Nu er jeg begyndt at luge de små spirer op, for det var især i rosenbedet, de kom op, det blev lidt overfyldt til sidst.
Sorbus aria lutescens hedder denne fine sølvrøn, den har de skønneste nye sølvfarvede blade.
 Men min yndlingsrøn er Sorbus Dodong, også kaldet høstrøn, den har så smukke efterårsfarver. Jeg har tre af dem.
Dette her er den største, den blev købt som lidt større og det første store træ, der blev plantet i den nye del af haven.
Noget af det første der blev plantet i haven var spirea, som alle andre buske er de flotte i blomst


 Denne spirea hedder Antony Waterer, den har fine farver og bliver ikke så høj
Den sidste her er Spiraea japonica Macrophylla/frynset spirea, den kan købes her
Birkebladet spirea/Spiraea betulifolia får de fineste hvide blomster og er ikke så høj, efterårsfarverne er fantastiske.
Spydverbena har jeg en gang fået foræret af Anne Marie fra Lønbæk, jeg synes, den er flot og den sår sig villigt rundt omkring i haven, så det har været muligt både at sælge og forære væk.
Roserne i dag er gule:


Her har vi den engelske rose Jane Austin, dejlig gul farve og fin duft,
men favoritten kommer her:


Jude the Obscure er klart en yndlingsrose, det er en engelsk rose med en dejlig fyldig skålformet blomst og fin citrusduft. Desværre tåler den ikke regn, så rådner knoppen, men skøn er den.
Ja og så blev det weekend, håber I får en god en af slagsen.




Lidt sol og lidt plantning, flere planter med S

$
0
0
Der kom lidt sol i haven i dag, men det var ikke meget, og det var koldt.
Formiddagen blev alligevel tilbragt med at plante, jeg havde glædet mig til det, så nu skulle det være.
 Her ser I min omtalte klokkehøj, der er ikke meget at se på den nu, men to nye Helleborus og en del gamle, som har fået klippet bladene af, så der er kun knopper at se, dem er der så heldigvis en del af.
Her ses nyplantningerne, jeg synes, de klæder hinanden de to grønne planter.
 Jeg var heldig, at solen lige skinnede i skovbunden, så jeg kunne få nyplantningen i modlys
Her står den rødlige i al sin pragt også i skovbunden
Den næstsidste har jeg plantet i bedet ved terrassen til pavillionen, den står sammen med Morten Korch rosen og den blomstrende troldnød. Den sidste står stadig til stads i pavillionen, jeg vil se, om der er forskel på, om de bliver plantet ud nu eller senere.
Efter hundeturen over middag gik jeg ikke i haven, det blæser og er rigtig koldt, og solen forsvandt.

Flere planter med S
Jakobsstigen Stairway to Heaven købte jeg for et par år siden til plantemarked i Kolding, den er så fin.
Statice har jeg købt for en par år siden i Lille Malund, da den begyndte at blomstre, anede jeg ikke, hvad det var, heldigvis var der god hjælp her på bloggen.
 Staudeclematis Recta Purpureum er jeg meget glad for, den er især flot inden blomstringen, fordi den har det fine mørke løv, som er mørkest inden blomstring.
Til gengæld vinder clematis Recta, når det gælder blomstringen, flottere blomstring skal man lede længe efter.
Staudelathyrus i den lyslilla farve har jeg også, desværre blander bierne sig, så den bliver lilla i stedet for.
 Denne stenbræk er ikke min yndlingsplante, men når den lige er sprunget ud og solen skinner i den, er den meget fin.
Høststenbræk som jeg har vist før er derimod et hit hos både mig og andre.
Stikkelsbær har vi kun en af, den har røde bær, og her i modlys er den da ganske køn.
 Broget stjerneskærm er nok flottest i løvet, men det er til gengæld også fint. I baggrunden Epimedium/Bispehue Grandiflorum
 Star of Billion?
Star of Beauty, billedet er taget 1. november
 Storkenæb har jeg vist før, men her er et par fine billeder under S
Ballerina hedder denne her, den er jeg meget glad for, den blomstrer som en af de første.

Roserne i dag:
Julia Renaissance er en smuk sart rose, jeg har ikke mange billeder af den, da den ind i mellem var lidt skæmmet i blomsten, det var vist også en af rådyrenes foretrukne.
Karen Blixen havde jeg heller ikke meget held med i sommer, den er overtaget med haven og flyttet ud i den nye afdeling for at skåne den for rådyr, sidste år hjalp det ikke.




King`s Macc derimod blomstrede som en gal hele sæsonen, dette sidste billede er fra 17.11. Den kan købes her, og kan du lide den farve, kan rosen varmt anbefales, her får man blomstring for alle pengene.
Til slut to bonusbilleder, taget i morges på min hundetur
Rådyr er hvad vi har, heldigvis var de på markerne omkring os.
Fortsat god lørdag og weekend

Sol mellem skyerne og lidt havearbejde

$
0
0
På morgenlufteturen nåede jeg op på marken og tage  billeder af solopgangen. Da jeg kom tilbage lå Høneballehaven i gråt mørke, solen nåede ikke os før lidt senere, vi bor lidt lavt her.


En kølig vind blæste, mens solen ind i mellem prøvede at trænge igennem skyerne, meget blev det ikke til, men lidt har også ret. Det var lidt koldt at gå i haven, men jeg fik klippet lidt staudetoppe og klematis fra gruppe 3, så havebøren blev da fyldt.

Stokroser
 jeg har en del her ved husmuren, bladene bliver altid angrebet af rust, men jeg har læst, at man blot skal sørge for, at de ikke får det for tørt, det får de nemt på dette sted, så jeg må prøve at huske at vande dem.
 Nogen stokroser har sået sig i hegnet ud til vejen
 de står rigtig godt der, så flere frø er sået.

men der skal selvfølgelig stadig være stokroser langs husmuren
stormhat/aconitum
 Denne stormhat blomstrede allerede 9.7. jeg købte den for et par år siden.
 Denne her fik jeg til blogtræf af Helle fra bloggen Blomsterhatten
Den blomstrede fint i efteråret og er allerede på vej op af jorden igen. Jeg må vist have flere, måske også en hvid.
 Min sumpcypres står i regnvandsbedet, den er rigtig flot, når den endelig springer ud, det gør den sent. Den er groet godt i sommer.
Om vinteren er den helt bar, men den har det fineste efterårsløv, som den taber sidst på efteråret.
Sumpeg Quercus Palustris er ikke så høj endnu, men det skal nok komme.
Denne her er en slags syrisk rose
jeg fik en gang at vide , at det var en sumphibiscus, det er en staude, som jeg klipper ned hvert forår, den bliver større og større i højden for hvert år.
 Den blomstrer sent, først hen i efteråret, så det er ikke altid, det går godt
mange gange bliver de store fine blomster blæst i stykker og brune. Det er meget store og lidt vulgære blomster, jeg har købt den som lillebitte i Bilka.
 Surbær/Aronia
Har vi rundt om i læhegnet.
 Underligt nok har jeg ikke taget mange billeder af mine syrener, de er ellers flotte, når de blomstrer og dufter dejligt. Selvom de er ægte, breder de sig alligevel ved rodskud, det er jeg ret træt af. Mine syrener er kun pæne, når de blomstrer.
Derimod er denne her smuk også om vinteren, da den har en fin aftrævlende bark. Det er Syringa Pinnatifolia, blomsterne er som I kan se hvide, og der er duft i dem.
Til roserne
Kronprinsesse Mary er en fin rose, som ikke bliver særligt høj, i hvert fald ikke hos mig, jeg havde ikke meget held med den sidste år, så der er kun et billede.
Til gengæld er der rigtig mange af den næste rose:




Den smukke engelske rose Lady Emma Hamilton, en lav velblomstrende rose, Jeg har en del buske, fordi jeg fik nogen forærende fra en som ikke selv kunne overkomme at passe bedet med roserne. Af den grund havde hun ikke lyst til at have dem mere, jeg kunne da ikke sige nej tak til sådan et godt tilbud :)
Rigtig god søndag aften og start på en ny uge.


Dejlig dag i haven

$
0
0
Endelig blev det vejr til en tur i haven, to timer med at klippe visne stauder, jeg er ikke nået halvvejen endnu, men det er da en begyndelse. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke er i træning, så jeg turde ikke fortsætte over middag, man skal jo ikke overdrive.
Det var flot vejr i formiddags
Solen var så varm at de små erantis lukkede sig helt op, og der blev knap 14 grader i pavillionen. Den kan jo ikke sammenlignes med hverken drivhus eller udestue, men det var lunt i forhold til udenfor.
Spejlbassinet virkede efter hensigten
Fuglemælk/Ornithogalum sneg sig ned i kurven, da jeg var i Netto, den bliver plantet ud efter blomstring, lige nu står den i pavillionen sammen med en af de helleborus jeg plantede ud forleden
Blomsterne begyndte nemlig at krølle så underligt, så jeg graved den op igen og satte den ind. 

Flere planter med S  -  jeg har en del syriske roser


 3 buske som står sammen med stokroserne langs husmuren, der har de det fint. Det er frøplanter, som jeg har fået foræret for en del år siden, den ene har både blå og hvide blomster i samme busk.
Krybende sølvbynke står fint sammen med engforglemmigej


Sølvlys er en af de skønneste efterårsblomstrende stauder, der findes, lyset er nemt at få øje på, og løvet er mørkt og fint hele sommeren.
Planter med T
Snart kan vi glæde os over narcisserne, her er det den smukke hvide Thalia.

Min nyanskaffelse fra Lønbæk Planteskole, gul thuja står og stråler i solen, billedet er fra i dag. Den står i terrassebedet og har været så fin hele vinteren.
Tidselkuglerne er jeg ikke så vild med, de sår sig meget, men hvor er de smukke om efteråret i modlys.
 Timeviser er en smuk sommerblomst

som jeg fik frø af fra Gitte H med bloggen Fra frø til blomst. Det er en yndig blomst, frøene sås i april indendøre. Den blomstrer uafbrudt i meget lang tid.
Timian/thymus har jeg i rigelige mængder i mit ørkenbed. Det er citrontimian
Tradescandia/trekantblomst står i staudebedet, jeg er ikke altid lige gode venner med den, i stauden er der også hvide blomster en gang i mellem
Til roserne:




I dag handler det om Louise Bugnét en smuk smuk rose, som jeg først anskaffede mig sidste år. Jeg læste om den på bloggen Påfuglens Hemmelighed, og blev fuldstændig betaget af den, den er smuk og nem. Det er en historisk rose med næsten ingen torne, den har et fint anderledes løv, og som det kan ses en violet kant, den blomstrer til langt hen i efteråret.
God mandag aften.

En regn/snevejrsdag? og planter med T

$
0
0
Det var ok vejr fra morgenstunden, for en gang skyld ingen blæst. Så jeg bevægede mig ud for at tage endnu en time med oprydning i bedene. Efter knap en time gjorde hundene mig opmærksom på, at det var regnvejr, jeg gik ind, og det var så, hvad det blev til i haven i dag. Efter klokken 12 sneede det ret voldsomt ca. 3 timer.


Planter med T


Jeg såede frø af tobaksplanter, de blev meget store, måske fordi jeg gødede med brændenældevand
Denne her har sået sig selv, den er mere normal i størrelsen
En af favoritterne i haven er Tretorn/Gleditsia Sunburst
 Den er sen til at få løv
 men læg mærke til den smukke kombination af blodhassel, tretorn, en hosta og ind i det hele væver en Viburnum sig.
Sunburst får de smukkest efterårsfarver


Jeg har efterhånden fået mig en del forskellige trillium, nu venter jeg bare på, at de skal formere sig, så de rigtig kan ses i skoven. Vi må se, hvordan det er gået, når det bliver forår.
 Troldel/Fothergilla Major er en skøn lille plante
 med fine blomster i maj
og det smukkeste efterårsløv. Den gror meget langsomt og optager ikke meget plads i haven.
Troldhassel er et nyere bekendtskab, den er også ganske fin i efterårsløvet
 Engblomme/Trollius Djupedal
Trollius Alabaster og gul lupin
Trompetkrone/Catalpa er ikke så stor endnu, men det skal nok komme
Jeg lovede Jette Mit lille gods, at vise flere syrenbilleder, her er et træ med syrenskørter :)
 Her er min fine trådbladede kastanie
Den er især smuk, når det nye løv er kommet frem.
Tudseliljen/Tricyrtis var der ikke meget ved i sommer, det blev for tørt
Roserne i dag:

Op af pælen i bedet med de kølige farver gror rosen Louise Odier, først i sommer nåede den helt op, den har ellers stået der nogle år sammen med mme. Alfred Carriére og Duchesse de Montebello
Rosen Helenae Lykkefund er helt ny i min have, derfor kun disse få blomster, resten blev spist af rådyrene, men det var nu ikke mange, den skal lige lære at klatre ordentligt.
Den sidste rose i dag:



er Mary Rose, en fin engelsk rose. Jeg købte den i vores lokale byggecenter med navneskilt, hvorpå der stod New Dawn, men det var det i hvert fald ikke og klatre ville den heller ikke, så den måtte flyttes fra klatrestativet til bedet med kølige farver.
Fortsat god tirsdag

Endelig kom solen, planter med T, U og V

$
0
0
Endelig blev det solskin også her hos os
I morges prøvede den at trænge gennem skyerne, men det lykkedes ikke, og der kom flere småbyger i løbet af formiddagen. Til middag trængte den endelig rigtigt igennem, det var dejligt.
Der var et tyndt lag is på spejlbassinet i morges

R. Olive er nærved og næsten
De nye Helleborus bliver nydt både i pavillionen
og i skoven
tulipanbilleder har jeg masser af, men nu kommer de nye snart, så det springer jeg over
I stedet kommer der et billede af mit fine tulipantræ/Liriodendron tulipifera
 endnu har der ikke været blomster på, men det må snart komme. Som I kan se, får det flotte efterårsfarver.
Tupelo træet kan godt lide at stå vådt, derfor står det i nærheden af regnvandsbedet. Jeg købte det sidste år hos Solhøj Planter, det får flot efterårsløv.
Tusindstråle/Telekia Speciosa tiltrækker sommerfugle, også den er plantet i regnvandsbedet
Jeg har ikke så mange potter, men tvillingeblomst/Diascia skal jeg helst have, den kan jeg vældig godt lide. Det var der også en anden der kunne, så mine tanker går til Hanne i haven
Tyrkisk hassel har en flot stamme

Tørstetræer har jeg flere af
 denne er flottest i udspring Rhamnus imeretina/storbladet tørst
 fliget tørst

er især flot om efteråret
En enkelt med U: Ungarsk syren
Valmuer er et kapitel for sig, jeg får flere og flere og de krydser sig gerne
 denne her er nu en staudevalmue



smukke er de alle, også frøkapslerne
Roserne:

Den engelske rose Mary Magdalena er smuk, tidlig, lav og velduftende
Melany Renæssance er smuk og vanskelig, giver ikke særligt mange blomster
Madame Alfred Carriére gror op af pælen
en fantastisk remonterende klatrerose, som i løbet af to år formåede at dække pælen, den gror op af sammen med Duchesse de Montebello og Louise Odier, den blev plantet i 2003 eller 2004.
Mange af jer kommenterer på, at jeg har mange forskellige planter i min have, det er tegn på, at jeg er nem at lokke :) og så har jeg god plads på de ialt 2200 m2 have.
Rigtig god onsdag til jer


Solstrejf og tulipaner

$
0
0
Vejret i dag er skiftende med sol og skyer, men heldigvis ikke de lovede byger med slud, regn og hagl.
 Ind i mellem er der sol i græsserne
Den røde kvan er på vej op
og der er masser af nye spirer fra Påskeklokkerne
 Vinget valnød vokser hurtigt, den står i regnvandsbedet og har her selskab af en astilbe
Et rigtigt valnøddetræ har vi også, det var et selvsået, som vi har gravet op i et dige uden for byen, det er vokset godt siden da.
Jeg har besluttet mig til at sætte tulipaner ind alligevel, for skal tulipanerne for 2013 præsenteres, så skal det være nu. Når først de nye kommer, har vi ikke så meget tid til at nyde dem på bloggene, så skal vi nyde vores egne. Her kommer en kavalkade uden ord:









New Design








I øvrigt myldrer de op derude

Rosen i dag er en af mine yndlinge




Mosrosen MMe Louis Levique, den smukkeste rose med sølvagtigt skær, den har kun en fejl, og det er den ikke ene om, den kan ikke tåle regnvejr, så lukker den sig ikke op.
For at blive i samme farvetone får i denne til slut
Dette billede af det indre af en valmue, fik rigtig mange likes på facebook i aftes.
Fortsat god torsdag

Flere fristelser og lidt sol

$
0
0
Koldt men med skiftende sol og skyer, det er stort set det samme hver dag, men jeg er så heldig, at jeg indtil videre har sluppet for byger af forskellig art. Til gengæld har der været rimfrost i nat, og der var en flot måne til morgen, desværre nåede jeg ikke at tage billeder.
Men her her et billede af solen, da den stod op

Her kommer planter med V
Vedbendtorskemund er en yndig lille sag, jeg fik frø fra Bente med bloggen Elmbjergs Eden, de kom fint op, jeg synes de er kønne, de stod i ørkenbedet, jeg håber de har sået sig selv, for jeg fik ikke taget frø.
 Purpurkongelys
 eller Verbascum er fine planter, den hvide har jeg selv sået af frø, jeg har fået af Gitte H. fra bloggen Fra frø til blomst. Den anden har jeg købt færdig.

Vernonia købte jeg forrige år, i 2013 blomstrede den så fint.
Vibeæg/Fritillaria Meleagris købte jeg i potter sidste år, jeg har også lagt løg og fået nogen foræret af en bekendt, gad vide om der kommer lidt flere op i år. Nogen af dem er på vej, har jeg set.
 Viburnum Burkwoodii med dejlig duft
Jeg har rigtig mange Viburnum købt forskellige steder
 Viburnum sargentiana Onondaga
 også her

Viburnum davidii
 Viburnum Lentago er
 købt hos Anne Marie Lønbæk Planteskole
 Plicatum pink Beauty er købt i Lille Malund
Plicatum summer startede med at være lillebitte, det er den ikke mere.
Jeg har flere endnu, det er en taknemmelig plante, og køn er den også
Vinget benved har fint løv og en fin opbygning



 Vinterasters fik jeg af Rose fra bloggen Min haves flora og dyreliv til blogtræf, de har blomstret så flot, nu står der nogen i pavillionen og venter på forår, så de kan blive plantet ud igen.
Rosen i dag er også en af mine yndlinge, jeg har mange, kan I nok høre :)






Morten Korch er bare så skøn og velduftende, blomsterne holder længe, den kan anbefales.
Jeg købte en for et par år siden hos Planteshop.dk, desværre viste det sig, at det var Peace i stedet for. Heldigvis sendte de den rigtige til mig efteråret 2012, i sommer fik jeg en mere til blogtræffet, det var sønderjyderne, som var så søde at tage den med til mig. De troede ikke jeg havde den, så nu har jeg to, det er jeg rigtig glad for.
Nå ja så¨købte jeg også lige denne er
dobbelte primula for en flad 10´er i Superbrugsen i dag. Det er da forår.
God weekend til jer, der kigger med her.





Viewing all 2958 articles
Browse latest View live