Det er selvfølgelig roserne, jeg taler om, her kommer billeder af dem, der blomstrer nu
FrühlingsduftBuff Beauty
Open Arms
Climbing Ophelia, dufter skønt
Penny Lane, ja det gør den også
Sombreul
Primadonnaer er de og slet ikke nemme i år, der er mange sygdomme, se bare her:
lus har vi mængder af, det var der også i Kolding, bemærkede jeg. Jeg sprøjter ikke, men gnider dem af med fingrene.
meldug, skuddet er nu klippet væk
og ikke mindst stråleplet, som allerede er på mange af mine roser, det er rigtig træls, men nu ved I, at mine roser ikke er bedre end andres, jeg gør ikke noget ved det, jeg orker ikke at pille de grimme blade af. Forleden fik de gødning igen, men det hjælper nok ikke på de problemer, jeg må se i øjnene, at løvet ikke er så pænt i år, men bare blomsterne er det, går det nok.
Så var der plantemarkedet Grundlovsdag, hvad var det nu jeg købte. Jo det er såmænd nemt at fortælle, jeg købte tre små rhodoer for 150 kr. dem fik jeg foræret af Linda, så reelt set brugte jeg kun penge til færgebilletten, indgangsbilletten og benzinen. Det var en billig og meget varm tur.
R. camschaticum måtte jeg have efter omtalen her
jeg fik også R danbaense
og R. prattii - de er ikke plantet endnu.
men det var nyanskaffelsen til haven denne gang, man bliver mere beskeden med alderen :)
Der springer flere clematis ud:
Multiblue
Niobe
og Rouge Cardinal
Havebetonien er i fuld gang, den breder sig pænt, så hvis nogle af jer, der kommer til blogtræf kan bruge sådan en, kan I sagtens få med hjem
kig i den gamle have med martagonliljerne i forgrunden
udsigt fra bænken til nordbedet
her er nordbedet igen, denne gang bagfra. R Polarnacht er fantastisk i år, men det er snart slut med den.
Og lidt fra skoven, mens de lidt mørkere blomstrer
R. imbricatum
og R. rothschildii
også R. Späthlese er i gang nu.
Rigtig dejlig dag til jer, nu skinner solen her, men det er ikke så varmt som i går og dagen før. Det gør nu ikke noget. Regn fik vi desværre ikke meget af, kun knap 3 mm, nogen har taget min private sky :)