I skrivende stund lige før middag kommer der sne, store kraftige snefnug, desværre er det svært at tage billeder af.
så hvidt blev det, nu er det stort set væk det hele.
Tak for opbakning i mit sidste indlæg, som sagt betyder det meget for motivationen. Nu er jeg klar igen til at præsentere mine mange specielle planter. Vi har nogle gange haft besøgende, som har kaldt haven Samsøs Botaniske have :) det er jeg selvfølgelig stolt af. Gennem mange år har jeg siddet om vinteren og suget til mig omkring specielle planter med anderledes løv, eller jeg har gået rundt på plantemarkeder og fundet de specielle, som jeg havde læst om om vinteren. Det har været spændende, men selvfølgelig også dyrt. Da jeg jo kun har min pension er det klart, at jeg er nødt til at kigge lidt på prisen, jeg køber ofte mindre knap så dyre eksemplarer, for de kan jo bare gro til i min have.
Nu er jeg nået dertil, hvor der ikke er meget plads tilbage i haven, for græsstierne skal være der, det er en vigtig del af vores have. Det er også noget af det, de besøgende bemærker.
Vi er nået hen til den sidste del af bedet, hvor det så småt går over i regnvandsbedet, du kan læse mere om Bents store arbejde med bedet her, hvis du klikker på linket. Bemærk hvor mange kommentarer, der var den gang, 2012 var bloggenes storhedstid. Desværre er der kommet instagram og facebook, som har stjålet opmærksomheden.
Dværgelm 30.4.
samme 4.10.
og 23.11.
Ved siden af den er der blevet plads til et moreltræ, i år gav det lidt, men ellers har vi nu ikke været så heldige med det endnu. Enten bliver de ikke til noget, eller også tager stærene dem.
En af mine yndlingsbuske er Deutzia Strawberry Field, den står tæt ved Viburnum p. Mariesii
overfor står den røde trolhassel/Corylus Red Majestic
ved siden af står en Viburnum (navnet får vi nok af Anne Marie) de er rigtig fine sammen
R. Guyens Peking står næst efter
Ud til hegnet står R. azurika, den blev flyttet fra nordbedet, da den var ved at stå lidt klemt, det gik fint, men i sommer var det ved at gå galt med tørken, så den ser lidt halvdød ud på nogle af grenene.
Nu var jeg begyndt at sætte rhodoer der, så jeg købte lige et par gule :)
en løvfældende R. Hugh Wormald
og en azalea mere købt ved Kai Overgaard, den hedder Washington State Centennial
den sidste rhodo i den ende at bedet er R. Rosinetta, den stod ellers i stenbedet i den gamle del af haven, men det bekom den ikke vel, så også den kom i regnvandsbedet. Lidt vilde farver sammen, men de blomstrer ikke alle på samme tidspunkt
Gunneraen blev for nogle år siden plantet her om bag ved bænken, den står så flot der og byder velkommen til besøgende, når de kører ind af indkørslen, men det var hårdt for både den og Bent. For tørken var hård ved den og utallige er de vandkander, Bent har båret derhen. For ikke at tale om, da han skulle flytte den, han klarede det selv, men den var så tung, der var et helt krater efter den.
Her ved bænken står Cornus Mas, den er efterhånden gammel, men har aldrig blomstret meget til min store fortrydelse, i år ser det ud til, at den er fyldt med knopper, så jeg glæder mig til at se den i blomst.
Jeg måtte tilbage til 2016 for at finde et billede af den.
Lidt aktuelle billeder skal vi også have:
Endelig er der lidt erantis
og vintergækker, flere er på vej
Helleborus abschacicus er fuldt udsprunget nu
Træpæonerne er fyldt med store knopper
og til Marie, den hvide peberbusk klarede flytningen trods tørken, den er plantet i nordbedet.
Jeg har flere billeder fra regnvandsbedet, de kommer i morgen.
Med billedet af spætten vil jeg ønske jer alle en skøn aften.
så hvidt blev det, nu er det stort set væk det hele.
Tak for opbakning i mit sidste indlæg, som sagt betyder det meget for motivationen. Nu er jeg klar igen til at præsentere mine mange specielle planter. Vi har nogle gange haft besøgende, som har kaldt haven Samsøs Botaniske have :) det er jeg selvfølgelig stolt af. Gennem mange år har jeg siddet om vinteren og suget til mig omkring specielle planter med anderledes løv, eller jeg har gået rundt på plantemarkeder og fundet de specielle, som jeg havde læst om om vinteren. Det har været spændende, men selvfølgelig også dyrt. Da jeg jo kun har min pension er det klart, at jeg er nødt til at kigge lidt på prisen, jeg køber ofte mindre knap så dyre eksemplarer, for de kan jo bare gro til i min have.
Nu er jeg nået dertil, hvor der ikke er meget plads tilbage i haven, for græsstierne skal være der, det er en vigtig del af vores have. Det er også noget af det, de besøgende bemærker.
Vi er nået hen til den sidste del af bedet, hvor det så småt går over i regnvandsbedet, du kan læse mere om Bents store arbejde med bedet her, hvis du klikker på linket. Bemærk hvor mange kommentarer, der var den gang, 2012 var bloggenes storhedstid. Desværre er der kommet instagram og facebook, som har stjålet opmærksomheden.
Dværgelm 30.4.
samme 4.10.
og 23.11.
Ved siden af den er der blevet plads til et moreltræ, i år gav det lidt, men ellers har vi nu ikke været så heldige med det endnu. Enten bliver de ikke til noget, eller også tager stærene dem.
En af mine yndlingsbuske er Deutzia Strawberry Field, den står tæt ved Viburnum p. Mariesii
overfor står den røde trolhassel/Corylus Red Majestic
ved siden af står en Viburnum (navnet får vi nok af Anne Marie) de er rigtig fine sammen
R. Guyens Peking står næst efter
Ud til hegnet står R. azurika, den blev flyttet fra nordbedet, da den var ved at stå lidt klemt, det gik fint, men i sommer var det ved at gå galt med tørken, så den ser lidt halvdød ud på nogle af grenene.
Nu var jeg begyndt at sætte rhodoer der, så jeg købte lige et par gule :)
en løvfældende R. Hugh Wormald
og en azalea mere købt ved Kai Overgaard, den hedder Washington State Centennial
den sidste rhodo i den ende at bedet er R. Rosinetta, den stod ellers i stenbedet i den gamle del af haven, men det bekom den ikke vel, så også den kom i regnvandsbedet. Lidt vilde farver sammen, men de blomstrer ikke alle på samme tidspunkt
Gunneraen blev for nogle år siden plantet her om bag ved bænken, den står så flot der og byder velkommen til besøgende, når de kører ind af indkørslen, men det var hårdt for både den og Bent. For tørken var hård ved den og utallige er de vandkander, Bent har båret derhen. For ikke at tale om, da han skulle flytte den, han klarede det selv, men den var så tung, der var et helt krater efter den.
Her ved bænken står Cornus Mas, den er efterhånden gammel, men har aldrig blomstret meget til min store fortrydelse, i år ser det ud til, at den er fyldt med knopper, så jeg glæder mig til at se den i blomst.
Jeg måtte tilbage til 2016 for at finde et billede af den.
Lidt aktuelle billeder skal vi også have:
Endelig er der lidt erantis
og vintergækker, flere er på vej
Helleborus abschacicus er fuldt udsprunget nu
Træpæonerne er fyldt med store knopper
og til Marie, den hvide peberbusk klarede flytningen trods tørken, den er plantet i nordbedet.
Jeg har flere billeder fra regnvandsbedet, de kommer i morgen.
Med billedet af spætten vil jeg ønske jer alle en skøn aften.