I går fik vi ikke meget solskin, men det blev alligevel til en flot solopgang og en smuk stjernehimmel fra morgenstunden, græsset knirkede, vi fik vinterens første frost, og i hvert fald årets.
Det blev igen en flot himmel, da jeg tog første billede, regnede jeg ikke med, at det blev flottere, men det blev det.
Da jeg gik rundt ude i haven, fik jeg øje på dompappen, næsten samme farve som solen, det er selvfølgelig en han.
R. Grugaperle, som står i den anden ende af læhegnet har de flotteste knopper, det fik jeg ikke vist i det første indlæg.
Men her i 5. del er vi nået ned i den modsatte ende af læhegnet, træet længst væk er en af de tre opstammede cypresser
her har vi så cypresserne set bagfra
Suaveolens gror også ud til hegnet
der også står en rhodo i denne ende af hegnet, det er R. P.J. Mezitt, som I måske kan se, er den ret flot i solskinnet med sit bronzefarvede løv
den blomstrer ret tidligt, billedet er fra 19.4.
Vi går bagom cypresserne og ud på græsset, det lader sig gøre nu, men er straks sværere resten af året, når der er blade på træerne. Træet I kan se foran thujaen til venstre
er en syren, vi har plantet syrener her,
men nogen succe er de ikke blevet, de skyder rodskud og blomstrer i toppen, så vi kan ikke se dem og slet ikke fange den dejlige duft. Derfor ser de nu lidt amputerede ud, vi håber de vil skyde længere nede.
selvom det er ægte syrener skyder de desværre alligevel rodskud, dem har vi ikke været heldige med.
her er de flotte, billedet er fra 2016
under cypresserne står Helleborus sternii og nogle små rhododendron
kun to af dem har blomstret endnu
R. Schneeperle
og R. serendipity
der står også et par træpæoner fra Ole Larsen, men jeg har stadig blomstringen til gode.
stammen til højre er en røn, som har sået sig selv, jeg plantede den herhen.
og har forsøgt at få clematis montana Marjorie til at gro op af den, jeg har to mere af dem i skoven.
op af birken gror Clematis Gladys Picard
og fra 2017
ved siden af birken står Birkebladet spirea/Spiraea betulifolia, den er smuk i blomst
og med fine efterårsfarver
Marie nævnte i går, at deres læhegn ikke så ud som mit. Det gør andre læhegn herovre heller ikke, det er Hedeselskabet, der laver mange af læhegnene, og med mindre man har særlige ønsker, er de ret ens. Vores læhegn ligger mod syd og er godt nok lidt utraditionelt, til gengæld har jeg mange flotte planter imellem, men det er nok heller ikke så godt til at lave læ, som de andre er. Vi startede med at plante fuglekirsebær (de fik lus) og ildløn imellem alt det andet, sidstnævnte groede for voldsomt. Senere hen interesserede jeg mig mere for at få plads til forskellige sjældne træer og buske, for ikke at tale om clematis og roser.
Næste gang går vi langs læhegnet inde i haven, der er flere spændende planter.
Inde mellem træerne står Clematis Alpina Alba, den blomstrer ret tidligt.
I må have en god weekend.
Det blev igen en flot himmel, da jeg tog første billede, regnede jeg ikke med, at det blev flottere, men det blev det.
Da jeg gik rundt ude i haven, fik jeg øje på dompappen, næsten samme farve som solen, det er selvfølgelig en han.
R. Grugaperle, som står i den anden ende af læhegnet har de flotteste knopper, det fik jeg ikke vist i det første indlæg.
Men her i 5. del er vi nået ned i den modsatte ende af læhegnet, træet længst væk er en af de tre opstammede cypresser
her har vi så cypresserne set bagfra
Suaveolens gror også ud til hegnet
der også står en rhodo i denne ende af hegnet, det er R. P.J. Mezitt, som I måske kan se, er den ret flot i solskinnet med sit bronzefarvede løv
den blomstrer ret tidligt, billedet er fra 19.4.
Vi går bagom cypresserne og ud på græsset, det lader sig gøre nu, men er straks sværere resten af året, når der er blade på træerne. Træet I kan se foran thujaen til venstre
er en syren, vi har plantet syrener her,
men nogen succe er de ikke blevet, de skyder rodskud og blomstrer i toppen, så vi kan ikke se dem og slet ikke fange den dejlige duft. Derfor ser de nu lidt amputerede ud, vi håber de vil skyde længere nede.
selvom det er ægte syrener skyder de desværre alligevel rodskud, dem har vi ikke været heldige med.
her er de flotte, billedet er fra 2016
under cypresserne står Helleborus sternii og nogle små rhododendron
kun to af dem har blomstret endnu
R. Schneeperle
og R. serendipity
der står også et par træpæoner fra Ole Larsen, men jeg har stadig blomstringen til gode.
stammen til højre er en røn, som har sået sig selv, jeg plantede den herhen.
og har forsøgt at få clematis montana Marjorie til at gro op af den, jeg har to mere af dem i skoven.
op af birken gror Clematis Gladys Picard
og fra 2017
ved siden af birken står Birkebladet spirea/Spiraea betulifolia, den er smuk i blomst
og med fine efterårsfarver
Marie nævnte i går, at deres læhegn ikke så ud som mit. Det gør andre læhegn herovre heller ikke, det er Hedeselskabet, der laver mange af læhegnene, og med mindre man har særlige ønsker, er de ret ens. Vores læhegn ligger mod syd og er godt nok lidt utraditionelt, til gengæld har jeg mange flotte planter imellem, men det er nok heller ikke så godt til at lave læ, som de andre er. Vi startede med at plante fuglekirsebær (de fik lus) og ildløn imellem alt det andet, sidstnævnte groede for voldsomt. Senere hen interesserede jeg mig mere for at få plads til forskellige sjældne træer og buske, for ikke at tale om clematis og roser.
Næste gang går vi langs læhegnet inde i haven, der er flere spændende planter.
Inde mellem træerne står Clematis Alpina Alba, den blomstrer ret tidligt.
I må have en god weekend.